Køb det originale Team Rynkeby-tøj
<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR Presse - 19-01-2018

Køb det originale Team Rynkeby-tøj

Hvis du vil være iklædt originalt Team Rynkeby 2018-teamtøj, når den udendørs cykelsæson for alvor starter omkring 1. april, så er det nu, du skal bestille.

For syvende år i træk kører Nordens største velgørenhedscykelhold, Team Rynkeby, i kvalitetstøj fra den danske cykeltøjsleverandør, Xtreme.

Tøjet, som de 1.900 cykelryttere fra Danmark, Sverige, Norge, Finland, Færøerne og Island skal køre til Paris i til sommer, er i de velkendte gule farver, men trøjerne har alligevel fået en markant visuel opdatering i forhold til de tidligere år.

- Vi har gjort mere ud af at vise, at vi er frivillige fra seks forskellige nationer, som står sammen om at samle penge ind til børn med kritisk sygdom. Derfor har landemarkeringerne fået en mere fremtrædende placering på brystet og det øverste af ryggen, hvilket gør det lettere for deltagerene at se, hvilket land de holdkammerater, som de møder på de europæiske landeveje, kommer fra, siger Carl Erik Dalbøge.

Køb senest 25. januar
2018-trøjen er i Xtremes velkendte Rapid Dry-tekstil, som har en god evne til at transportere sveden væk fra huden samtidig med, at den er hurtigtørrende. Tekstilen er desuden meget elastisk og blød, hvilket giver en behagelig kontakt med huden.

Cykeltrøjen har en fuld gennemgående lynlås foran, tre baglommer på ryggen samt en praktisk silikonekant i bunden, der sikrer, at trøjen bliver siddende, hvor den skal.

De nye Team Rynkeby-shorts er også produceret i en velkendt Lycra-tekstil, og selerne er fremstillet af et perforeret materiale, der sørger for at holde cykelshortsene på plads under brug. I bunden har shortsene et 45 mm bredt elastikbånd, der holder shortsene tæt til lårene og samtidig giver en lækker finish.

Team Rynkebys officielle 2018-teamtøj er til salg i Team Rynkebys webshop. Hvis du bestiller senest torsdag den 25. januar 2018, så får du tøjet leveret senest 1. april 2018. Du kan frit vælge mellem tøjet til Team Rynkebys 48 hold fra seks lande.

KØB HER.

 

Tilbage

Team Rynkeby News

Team Rynkeby producerer løbende nyhedsindslag til Facebook. Se alle indslag her.

Se nyhedsindslag

Team Rynkeby Skoleløbet

Tilmeld din skole til Team Rynkeby Skoleløbet 2018. Det er helt gratis! 

Tilmeld her

Kommende events

Se hvilke events, som Team Rynkebys lokale hold afholder den kommende tid.

Køb billet

Platinum Sponsors

Følg vores tur på Instagram