Stemningen var i top på Mur de Huy
<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR Presse - 13-07-2017

Stemningen var i top på Mur de Huy

30 Team Rynkeby-hold besejrede Mur de Huy inden for få timer i dag. Det gav en fantastisk festlig stemning på toppen af den legendariske bakke.

5. etape, Mur de Huy: Mur de Huy blev i bogstaveligste forstand klædt i gult, da mere end 1.000 Team Rynkeby-ryttere fra 30 forskellige hold prøvede kræfter med den legendariske bakke i Belgien.

Klokken havde kun lige passeret halv ni, da den allerførste Team Rynkeby-rytter i ualmindelig ubesværet stil strøg igennem Mur de Huys sidste sving og kom til syne på toppen – og herefter fulgte rytterne fra de forskellige hold og lande ellers bare som perler på en snor.

Og der var en fantastisk stemning blandt de mange Team Rynkeby-ryttere, fortæller Carl Erik Dalbøge, direktør i Team Rynkeby Fonden og rytter på Team Rynkeby Ringe,

- Bakken fylder rigtig meget i rytternes bevidsthed, og de fleste rammer den med en vis ærefrygt. De gamle ryttere har brugt de seneste dage på at tale bakken op, mens de nye ryttere forsøger at finde ud af, hvad der er op og ned i de gamle rytters fortællinger. Derfor er forløsningen også så stor, når man endelig kommer op til toppen, siger Carl Erik Dalbøge, der var imponeret over antallet af familier og venner, der havde lagt vejen forbi Mur de Huy.

- De senere år er Mur de Huy blevet lidt af en destination for rigtig mange familier, der er på vej ned for at se afslutningen i Paris. Og bakken er også utrolig velegnet til at komme tæt på rytterne – samtidig med, at man fornemmer noget af projektets storhed, siger han.

Der venter flere bakker
”Muren”, der er mest berømt for at være det afgørende prøvelse i forårsklassikeren La Flèche Wallonne, har en stigningsprocent på 9,8, men det er særligt de sidste 800 meter, der trækker tænder ud. Her nærmer den gennemsnitlige stigningsprocent sig 13, mens den maksimale stigningsprocent i et enkelt sving når op på imponerende 26 procent.

- Det kan godt være, at bakken ikke er så lang, men den er stejl. Og så er der også mange ryttere, der glemmer, at de altså ikke er i mål, når de når toppen. Mange hold har ofte over 100 km fra Mur de Huy til deres hotel, og bakkerne forsvinder altså ikke i Ardennerne, bare fordi vi har lagt Mur de Huy bag os, griner Carl Erik Dalbøge.

Team Rynkeby fortsætter turen mod Paris i morgen. Lørdag ankommer alle 44 hold til den franske hovedstad.

Se flere billeder på Team Rynkebys Facebook-side i morgen (13. juli) kl. 6:00. (Foto: Thomas Nørremark)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage

Team Rynkeby News

Team Rynkeby producerer løbende nyhedsindslag til Facebook. Se alle indslag her.

Se nyhedsindslag

Live

Følg Team Rynkebys tur til Paris via live-streaming og live-tracking.

Følg turen live

Platinum Sponsors

Følg vores tur på Instagram