<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR Presse - 20-04-2021

250 skoler er allerede tilmeldt – er din med?

Godt 250 danske skoler er allerede tilmeldt Team Rynkeby Skoleløbet, der afvikles til fordel for Børnelungefonden den 4. juni 2021. Her kan du se, om din skole er med.

Det har været et usædvanligt skoleår for elever og personale på landets skoler, og derfor er det også en stor succes, at hele 250 skoler indtil videre er tilmeldt Team Rynkeby Skoleløbet, der afvikles til fordel for Børnelungefonden den 4. juni 2021.

Sådan lyder det fra Sune Gren, der er projektleder for det landsdækkende motions- og velgørenhedsløb.

- Vi vidste faktisk ikke helt, hvad vi kunne forvente, da sæsonen gik i gang. Det vigtigste for os har hele tiden været at kunne gennemføre løbet på nogenlunde normale vilkår, og det ser heldigvis ud til at kunne lykkes. Jeg synes godt, at vi kan være meget tilfredse med antallet af skoler, siger Sune Gren.

Mulighed for ændringer
Team Rynkeby Skoleløbet afvikles normalt fredagen før påskeferien, men det stod tidligt klart for alle, at det ikke var muligt på grund af coronarestriktionerne. Derfor blev løbet flyttet til den 4. juni 2021, som dog for få uger siden viste sig at falde sammen med sidste skoledag for udskolingen på mange skoler.

- Det ser dog heldigvis ikke ud til at påvirke skolernes lyst til at være med. Nærmest tværtimod. Skoleløbet kan være en meningsfuld aktivitet, som passer meget godt sammen med de store elevers sidste skoledag, siger Sune Gren.

Artiklen fortsætter under billedet...

Projektlederen erkender dog, at der kan være en risiko for, at løbet ikke kan gennemføres som normalt.

- Vi har indarbejdet en masse fleksibilitet i konceptet i år, som gør det muligt for skolerne at gennemføre dagen på en måde, så det giver mening lokalt. Coronarestriktionerne er naturligvis fortsat en ubekendt, og derfor har vi også åbnet op for, at skolerne eksempelvis kan gennemføre løbet i klassernes idrætstimer, siger han.

Deadline 22. april 2021
Hvis din skole skal være en del af Team Rynkeby Skoleløbet, kan du stadig nå at tilmelde den. Du skal blot udfylde formularen på Team Rynkebys website senest den torsdag den 22. april 2021.

Det er ganske gratis at deltage i løbet, og skolen får inden løbet leveret alle de materialer, som der er behov for.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Sune Gren på mail eller på tlf.: 40 91 95 33.

Er din skole tilmeldt?

Tilbage

Tour News

Team Rynkeby producerer løbende nyhedsindslag til Facebook. Se alle indslag her.

Se nyhedsindslag

Platinum Sponsors

Følg vores tur på Instagram