Antallet af omgange betyder igen noget i Team Rynkeby Skoleløbet
<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR Presse - 15-12-2019

Antallet af omgange betyder igen noget i Team Rynkeby Skoleløbet

Antallet af kilometer kommer igen til at bestemme, hvor mange penge der bliver løbet ind til Børnelungefonden, når Team Rynkeby Skoleløbet afvikles på skoler over hele landet fredagen før påskeferien.

Da knap 100.000 danske skoleelever deltog i Team Rynkeby Skoleløbet i foråret, blev løbet afviklet med et nyt koncept, der skulle gøre afviklingen mere simpel for skoler, elever og forældre.

Og selvom løbet på mange måder var en stor succes, vælger Team Rynkeby Fonden, der står bag det årlige velgørenhedsløb, alligevel at gå tilbage til det oprindelige koncept for løbet.

Dermed bliver det igen antallet af omgange eller kilometer, eleverne løber, der afgør, hvor mange penge der bliver samlet ind til Børnelungefonden.

Det fortæller Sune Gren, der er skoleløbsansvarlig hos Team Rynkeby Fonden.

- Vi har spurgt skolerne, om de ønskede at fortsætte med det nye koncept fra i år, eller om de ønskede, at vi skulle gå tilbage til det oprindelige koncept. Og der var ikke noget at tage fejl af. Skolerne ønsker, at vi går tilbage til det oprindelige koncept, der i højere grad motiverer eleverne til at løbe nogle flere omgange, siger Sune Gren.

Indgår mikrosponsorater
Det betyder, at når Team Rynkeby Skoleløbet afvikles på skoler i hele landet fredag den 3. april 2020, har eleverne forud for løbet mulighed for at indgå mikrosponsorater med deres familier og venner.

Artiklen fortsætter under billedet...

Sponsorerne støtter på den måde, at de forpligter sig til at bidrage med et beskedent beløb per omgang eller kilometer, den enkelte elev løber i forbindelse med selve løbet.

Dermed er det elevernes indsats på selve dagen, der afgør, hvor meget sponsorerne skal bidrage med.

- Modellen kræver lidt mere af eleverne, da de efter løbet skal informere hver enkelt sponsor om, hvor mange penge de skal bidrage med til skolens indsamling til Børnelungefonden. Til gengæld bliver løbets bevægelseselement styrket, i og med at eleverne har en større motivation til at løbe en ekstra omgang, siger Sune Gren.

Tilmeld senest 18. februar 2020
Hvis man som skole vil deltage i løbet, skal man tilmelde sig på Team Rynkebys website senest 18. februar 2020.

Det er ganske gratis at deltage i løbet, og alle skoler får forud for løbet udleveret alle de materialer, der er nødvendige for, at de kan gennemføre løbet.

Skolerne får desuden stillet et unikt MobilePay-nummer til rådighed, så alle sponsorindbetalinger håndteres elektronisk og uden at forstyrre skolens personale unødigt.

Sidste år indsamlede de danske skoleelever godt 6,4 mio. kr. til Børnelungefonden i forbindelse med Team Rynkeby Skoleløbet.

Se de tilmeldte skoler her:

Tilbage

Tour News

Team Rynkeby producerer løbende nyhedsindslag til Facebook. Se alle indslag her.

Se nyhedsindslag

Bliv sponsor

Bliv sponsor for Team Rynkeby og støt børn med kritiske sygdomme.

Se mulighederne

Platinum Sponsors

Følg vores tur på Instagram