Børn tegner emballagen til ny velgørenhedsjuice
<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR Presse - 14-04-2016

Børn tegner emballagen til ny velgørenhedsjuice

Børn og søskende fra fire børnekræftafdelinger har tegnet emballagen til en ny velgørenhedsjuice, som Rynkeby Foods lancerer i samarbejde med en række samarbejdspartnere.

De indlagte børn og deres søskende fra landets fire børnekræftafdelinger har i november og december 2015 tegnet tegninger til emballagen af en ny 0,2 liters økologisk æblejuice, som Rynkeby Foods lancerer i samarbejde med blandt andre Irma og Tetra Pak.

Juicen, der kommer til salg i alle Irmas butikker fra midten af april, sælges til fordel for Team Rynkebys indsamling til Børnecancerfonden.

- Juicen kalder vi ”børnenes egen juice”, fordi det er børn med kræft tæt inde på livet, som tegnet emballagen, og fordi hele salgsprisen – ekskl. moms – går tilbage til de kræftramte børn og deres familier, siger Rikke Bekker Henriksen, Quality & CSR Manager hos Rynkeby Foods A/S.

I alt har børnene afleveret 20 tegninger – og seks af dem pryder nu emballagen på børnenes egen juice.

- Der er mange gode og tankevækkende tegninger, så det var ikke nogen let opgave at udvælge de elementer, der skulle gå igen på emballagen. Derfor har vi også valgt at vise alle tegningerne på Team Rynkebys website, siger Rikke Bekker Henriksen.

Børnenes egen juice koster 6 kroner og sælges eksklusivt i Irmas butikker i Danmark. Juicen sælges desuden i et mindre oplag i COOP’s butikker på Færøerne.

Følgende virksomheder har bidraget til børnenes egen juice:

Designmateriale: Børn og søskende på landets kræftafdelinger
Designopsætning: Nørgaard Mikkelsen
Emballage: Tetra Pak
Økologisk æblejuice: Æbleleverandør til Rynkeby
Produktion og transport: Rynkeby Foods
Salg: Irma

 


Arthur, 6 år


Celina, 9 år


Denisa, 7 år


Emre, 6 år


Gustav, 7 år


Jeppe, 5 år


Luc, 7 år


Noah, 4 år


Trine, 6 år


Cecilie, 5 år


Denisa, 7 år


Emre, 6 år


Freja, 11 år


Isabella, 6 år


Luc, 7 år


Mille, 6 år


Noah, 4 år


Skjold, 8 år


Zander, 7 år


Rosa

Tilbage

Tour News

Team Rynkeby producerer løbende nyhedsindslag til Facebook. Se alle indslag her.

Se nyhedsindslag

Platinum Sponsors

Følg vores tur på Instagram