Efterskoleelever løb 18 timer i den gode sags tjeneste
<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR Presse - 26-05-2020

Efterskoleelever løb 18 timer i den gode sags tjeneste

100 elever fra Vestsjællands Idrætsefterskole løb hele 3.115 km i den gode sags tjeneste, da de deltog i Team Rynkeby Hjemmeskoleløbet til fordel for Børnelungefonden.

Efter at have været væk fra hinanden i mere end to måneder på grund af corona-nedlukningen blev eleverne på Vestsjællands Idrætsefterskole endelig genforenet i ugen op til Kristi Himmelfartsferien.

Genåbningen af skolen blev fejret med en særlig 18-timersudgave af Team Rynkeby Hjemmeskoleløbet, der afvikles over hele landet til fordel Børnelungefonden søndag den 7. juni.

STØT HER: Giv et bidrag til Vestsjællands Idrætsefterskoles indsamling til Børnelungefonden via MobilePay: 376 393


- Vi har et årligt 24-timers løb, som var blevet aflyst på grund af corona. Derudover skulle vi også have deltaget i Team Rynkeby Skoleløbet, men da det blev udskudt og senere lavet om til Team Rynkeby Hjemmeskoleløbet, og eleverne alligevel skulle være her i Kristi Himmelfartsferien, blev vi enige om at slå de to løb sammen og afvikle det over 18 timer, siger Lars Allerup Jacobsen, viceforstander på Vestsjællands Idrætsefterskole.

Omkring 30 km pr. elev
Eleverne blev inddelt i grupper, så de hver især skulle løbe mindst fire timer i løbet af de 18 timer.

Det resulterede i, at de godt 100 elever løb hele 3.115 km til fordel for Børnelungefonden.

Artiklen fortsætter under annoncen...

- Vi har haft et helt utrolig højt bundniveau i år. Eleverne har i gennemsnit løbet omkring 30 km – 73 af dem rundede halvmaraton-distancen, mens hele 26 elever nåede et helt maraton, siger Lars Allerup Jacobsen, der forud for løbet var lidt nervøs for, hvad de tilbagevendte elever ville sige til at starte med at løbe i knap et døgn.

Bekymringerne blev dog gjort til skamme, fortæller han.

- Eleverne synes, at det var mega sjovt. For det første var det rigtig godt vejr, men vi lavede også en masse aktiviteter omkring løbet med eksempelvis natbadminton, volleyball, yoga, bål og høj musik. Samtidig var eleverne jo også rigtig glade over at være tilbage, siger Lars Allerup Jacobsen.

Indsats vækker glæde
Ikke nok med at efterskoleeleverne har løbet en distance, der er længere end turen fra Vestsjælland til Paris og tilbage igen, har de også i skrivende stund indsamlet tæt på 60.000 kroner til Børnelungefonden gennem sponsorater, som eleverne indgik med familier og venner inden løbet.

Og den store sum vækker glæde hos Børnelungefonden, som er hårdt ramt på økonomien efter aflysningen af Team Rynkeby Skoleløbet, der sidste år sikrede 6,4 millioner kroner til fondens arbejde for alvorligt lungesyge børn.

- Det er et helt fantastisk resultat og meget opmuntrende i en tid, hvor vi i særlig grad ikke må glemme de lungesyge børn og unge og deres familier, siger Anne Brandt, direktør i Børnelungefonden.

- Der er brug for Børnelungefonden mere end nogensinde, og vi er utrolig taknemmelige og imponerede over elevernes indsats, siger hun.

Hvis du har lyst til at deltage i Team Rynkeby Hjemmeskoleløbet den 7. juni kan du tilmelde dig her...

STØT HER: Giv et bidrag til Vestsjællands Idrætsefterskoles indsamling til Børnelungefonden via MobilePay: 376 393

 

Tak til alle elever for en fantastisk indsats natten igennem, og en stor tak til alle der sponsorerede eleverne til...

Slået op af Vestsjællands IdrætsefterskoleFredag den 22. maj 2020

Tilbage

Tour News

Team Rynkeby producerer løbende nyhedsindslag til Facebook. Se alle indslag her.

Se nyhedsindslag

Platinum Sponsors

Følg vores tur på Instagram