Få ekstra rabat på sommerferielæsningen og støt Team Rynkeby
<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR Presse - 12-06-2020

Få ekstra rabat på sommerferielæsningen og støt Team Rynkeby

Jakob Fuglsang, Rolf Sørensen, Chris Anker Sørensen, Brian Holm og Ole Ritter er nogle af de cykelstjerner, der fortæller om deres livs løb i bog, der støtter Team Rynkeby.

De fleste cykelfans har deres favoritsejre, men hvad siger cykelstjernerne egentlig selv? Hvad betragter de som deres vildeste oplevelse på cyklen? Det svarer nuværende og pensionerende danske cykelstjerner på i den nye bog ’Mit livs løb’.

Cykelstjernerne får hver et kapitel til at fortælle om et cykeløjeblik, der har sat sig særligt fast hos dem selv.

Bogen er skrevet af Nikolaj Albrectsen og Anders Hjort og er udgivet hos forlaget Storyhouse, der udover en donation på 50.000 kr. til Team Rynkeby også giver overskuddet fra salget til Team Rynkeby Fondens indsamling til Børnecancerfonden.

- Det er en bog, der er er guf for alle, der interesserer sig en smule for cykling. Personligt har jeg nydt at læse de mange fantastiske anekdoter – og samtidig kan man jo glæde sig over, at overskuddet fra salget går til Team Rynkebys indsamling til Børnecancerfonden, siger Carl Erik Dalbøge, direktør i Team Rynkeby Fonden.

Køb bogen med ekstra sommerferierabat
Storyhouse giver lige nu en ekstra sommerferierabat til alle nuværende og tidligere Team Rynkeby-deltagere. Du kan lige nu købe ’Mit livs løb’ med 25 procent rabat og fri fragt i Storyhouses webshop.

Du skal blot bruge koden ”TeamRynkeby20”.

- Jeg kan varmt anbefale den som sommerferielæsning, siger Carl Erik Dalbøge.

Læseren kommer både med på en rejse tilbage i tiden med koryfæer som Ole Ritter og Niels Fredborg, ud til forårsklassikere og etapeløb med Rolf Sørensen, Brian Holm og Jesper Skibby og med til nutidige triumfer sammen med Jakob Fuglsang, Magnus Cort og Chris Anker.

I bogen kan du møde: Jakob Fuglsang, Rolf Sørensen, Chris Anker Sørensen, Brian Holm, Ole Ritter, Niels Fredborg, Jesper Skibby, Magnus Cort, Dan Frost, Jørgen V. Pedersen, Nicki Sørensen, Jens Veggerby, Frank Høj, Matti Breschel, Johnny Weltz, Michael Mørkøv, Hans-Henrik Ørsted, Jørgen Marcussen, Mads Würtz Pedersen og Michael Valgren.

Tv2.dk har fået lov at bringe et kapitel fra bogen, hvor Frank Høj fortæller om sin første weekend som professionel cykelrytter.

Tilbage

Tour News

Team Rynkeby producerer løbende nyhedsindslag til Facebook. Se alle indslag her.

Se nyhedsindslag

Bliv sponsor

Bliv sponsor for Team Rynkeby og støt børn med kritiske sygdomme.

Se mulighederne

Platinum Sponsors

Følg vores tur på Instagram