<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR Presse - 23-02-2021

Få mere ud af dit sponsorat – deltag i Team Rynkebys nye foredragsrække

I samarbejde med Brynk Business Academy lancerer Team Rynkeby Fonden nu en online foredragsrække med en række kendte talere. Første foredrag handler om sponsoraktivering og afholdes den 16. marts 2021. De første to webinarer er gratis for alle Team Rynkebys sponsorer.

Du kan få inspiration og praktiske tips til, hvordan du kan bruge et sponsorat til at styrke din bundlinje, når Team Rynkeby Fonden i samarbejde med Brynk Business Academy afholder det første af en række planlagte webinarer den 16. marts 2021 kl. 15:00-16:30.

I første webinar kan du blandt andet høre Mia Wagner, som er stifter og direktør af Nordic Female Founders – og kendt tv-løvinde – tale om at samles om at gøre det gode.

Mia Wagner kommer blandt andet med sit bud på, hvordan ægte hjertesager kan være med til at løfte energien, omdømmet og bundlinjen i din virksomhed.

Det er Bjarne Brynk, der selv er rytter på Team Rynkeby Sønderjylland, der sammen med sine holdkammerater har taget initiativ til foredragsrækken. Han har arbejdet i udlandet det meste af sin karriere og mener, at danske virksomheder kan blive langt bedre til at fortælle om alt det gode, de gør.

Artiklen fortsætter under billedet...


- Vi er nogle gange tynget af vores forestillinger om, hvad andre tænker om os, når vi gør noget godt for andre. Mange af Team Rynkebys sponsorer er virksomheder med hjerte på rette sted, men måske ikke de store marketingressourcer til at fortælle den gode historie om deres sponsorat. Formålet er at lære sponsorerne at tale om deres gode gerninger på en måde, der gør organisationen stolt og kunderne nysgerrige, siger Bjarne Brynk.

Skal skabe fællesskab
Udover tv-løvinden Mia Wagner kan du også møde Lars Konggaard, der er direktør i CSR-rådgivning.dk, og Theresa Færch, der er marketingdirektør i Cryos International.

- Sponsorerne skal naturligvis blive klogere undervejs, men vi laver også det her for at bringe sponsorerne tættere sammen og lave et setup, hvor de senere i foredragsrækken kan dele deres egne gode erfaringer. Der findes så mange fantastiske eksempler på sponsoraktivering i Team Rynkeby, som både giver værdi til sagen og til virksomheden selv, siger Bjarne Brynk.

Du kan købe billet til det første foredrag her.

Det koster 595 kr. pr. billet - dette samt det næste webinar i rækken er dog gratis for alle Team Rynkebys sponsorer. Sponsorerne har modtaget et nyhedsbrev med en rabatkode, der gør det gratis. 

Tilbage

Tour News

Team Rynkeby producerer løbende nyhedsindslag til Facebook. Se alle indslag her.

Se nyhedsindslag

Platinum Sponsors

Følg vores tur på Instagram