Fire hold starter samlet i København
<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR Presse - 27-01-2015

Fire hold starter samlet i København

København lægger asfalt til sommerens største Team Rynkeby-start. Fire hold starter samlet fra hovedstaden den 3. juli 2015 kl. 10.

Team Rynkeby København, Vordingborg, Nordsjælland og Øresund starter sommerens tur til Paris samlet i København den 3. juli 2015. Dermed bliver afgangsarrangementet i København det største afgangsarrangement i alle fem Team Rynkeby-lande.

Det fortæller Kenneth Johansen, rytter på Team Rynkeby København og en del af den arbejdsgruppe, som planlægger afgangen i København.

- Det glæder mig, at det er lykkedes at samle fire ud af otte sjællandske hold til en fælles start i København. Det giver både deltagere og pårørende en fornemmelse af, at det lokale hold er en del af noget større – det giver en meget stærk fællesskabsfølelse, når vi står klar på afgangsdagen, siger Kenneth Johansen.

I alt vil godt 200 ryttere og 45 hjælpere deltage i afgangen i København.

Arbejder på programmet
Der er endnu ikke fastlagt noget program for afgangen, ligesom lokationen heller ikke ligger helt fast.

- Vi arbejder på programmet lige nu og har flere ting i spil. Målet er at gøre afgangen i hovedstaden til en stor, folkelig begivenhed, som involverer så mange mennesker i byen som muligt, siger Kenneth Johansen.

I 2014 startede Team Rynkeby sin tur til Paris ved 29 forskellige afgangsarrangementer i 25 forskellige byer i fire lande på fire forskellige dage, og kompleksiteten bliver sandsynligvis ikke mindre i 2015.

 

Tilbage

Tour News

Team Rynkeby producerer løbende nyhedsindslag til Facebook. Se alle indslag her.

Se nyhedsindslag

Platinum Sponsors

Følg vores tur på Instagram