Har rejst 15.000 km for at være med på Team Rynkeby
<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR Presse - 14-07-2013

Har rejst 15.000 km for at være med på Team Rynkeby

Bjarne Kragh har rejst hele vejen fra Canberra i Australien for at være med på Team Rynkeby – næste år står han nemlig i spidsen for Team Rynkeby Canberra.

2. etape, Farge: For tre et halvt år siden hørte Bjarne Kragh første gang om Team Rynkeby. Det var igennem en bekendt, som havde kørt til Paris med Team Rynkeby Sønderjylland.

Fortællingen om Team Rynkeby fangede udenlandsdanskeren med bopæl i Australien, men da Bjarne Kragh udtrykte ønske om at komme med på det sønderjyske hold, fik han at vide af vennen, at det kunne han ikke på grund af afstanden.

- Så sagde jeg, at jeg ville have et hold med fra Australien. Og så sagde min ven, at det kunne da måske godt lade sig gøre, siger Bjarne Kragh foran det idylliske færgehotel i byen Farge ved Bremen, hvor Team Rynkeby Ringe skal tilbringe natten.

Bjarne Kragh tog herefter kontakt til Team Rynkebys Team Director Carl Erik Dalbøge, og efter nogle snakke frem og tilbage blev de enige om at mødes. Det blev starten på Team Rynkeby Canberra, som kommer med på Tour de Paris i 2014.

Kræver stor organisatorisk indsats
Bjarne Kragh er født og opvokset i Aabenraa, men har boet de seneste 19 år i Australiens hovedstad Canberra. Det danske bliver da også talt med en accent, som ikke efterlader nogen tvivl om, at hjemlandet nu er ’down under’.

- Vi har 25 australier, som allerede er klar til at køre med, og vi har yderlige 20, som venter på at høre, hvordan turen er, siger Bjarne Kragh om arbejdet med at skabe fundamentet for holdet.

Arbejdet med at sætte et team er dog ikke den eneste bekymring, som den nye holdkaptajn har.

- Det er lidt overvældende at se, hvor meget projektet kræver rent organisatorisk. Der er mange praktiske ting, som vi skal have styr på, og vi har også et ambitiøst indsamlingsmål, som vi skal indfries, siger han.

- Men det er et fantastisk projekt, og det er spændende for os at være en del af.

Fantastisk venskab
Med to etaper og godt 400 Team Rynkeby-kilometer i benene er Bjarne Kragh også så småt ved at forstå, hvad det er for et projekt, han er gået ind til.

Og han er bestemt ikke blevet skuffet.

- Der er et fantastisk venskab på holdet. Man møder nogle mennesker, som har nogle spændende oplevelser i bagagen og en fed indstilling til livet. Det er sjovt at møde folk, og det er en kanon oplevelse, siger han.

- Og så går det jo til noget godt, siger han.

I morgen kan Bjarne Kragh og resten af Team Rynkeby Ringe se frem til 196 km på turens 3. etape, som bringer holdet ud af Tyskland og ind i Holland til Boekelo.

 

Tilbage

Tour News

Team Rynkeby producerer løbende nyhedsindslag til Facebook. Se alle indslag her.

Se nyhedsindslag

Platinum Sponsors

Følg vores tur på Instagram