<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR Presse - 11-12-2020

Julemanden udsat for julemirakel – anonym person tilbyder en million til børn med kræft

Hver jul iklæder Tobias Guldstrand sig sit julemandskostume for at bringe glæde til lokalområdes børn. Samtidig rejser han hundredtusindvis af kroner til børn med kræft. I weekenden blev han selv udsat for lidt af et julemirakel.

I den lille by, Skephult, godt en times kørsel øst fra Göteborg er den 32-årige fotograf, Tobias Guldstrand, mest kendt som julemanden.

Og det er ikke blot på grund af hans velvoksne skæg, som han farver hvidt i december, at byens børn vender sig om efter ham på gaden, og deres forældre smiler hemmelighedsfuldt til ham.

Tobias er rent faktisk julemanden.

Hver jul siden 2016 har han iklædt sig sin røde julemandsdragt og brugt det meste af juleaftensdag på at besøge børnefamilier i lokalområdet, dele gaver ud og ønske glædelig jul.

Idéen fik han som deltager på velgørenhedscykelholdet Team Rynkeby – God Morgon, hvor en holdkammerat gjorde noget tilsvarende for at rejse penge til Barncancerfonden.

- Jeg tænkte, at hvis Johnny kunne samle penge ind til Barncancerfonden ved at være julemand, så kunne jeg også. Så jeg gjorde det muligt at booke mig som julemand juleaftensdag, og pengene donerede jeg så til Team Rynkeby – God Morgons indsamling til Barncancerfonden, siger Tobias Guldstrand.

Artiklen fortsætter under billedet...

Målet var at rejse 25.000-35.000 kr., så julemanden kunne blive guldsponsor på det lokale Team Rynkeby – God Morgon Sjuhärad.

- Folk begyndte dog at donere penge direkte til julemanden, så da vi nåede jul, var der indsamlet 82.500 kr. til Barncancerfonden, fortæller Tobias Guldstrand.

Glæden betyder noget
De følgende år har Tobias Guldstrand investeret mere tid og energi i arbejdet som julemand, og det har fået donationerne til at skyde i vejret.

Alene sidste år indsamlede den svenske julemand 531.932 kr. til Team Rynkeby – God Morgons indsamling til Barncancerfonden.

Artiklen fortsætter under billedet...

- I virkeligheden betyder størrelsen af beløbet ikke så meget for mig. Men det betyder noget for mig at vide, at pengene er med til at gøre en forskel for de kræftsyge børn. Alene for de midler, vi indsamlede sidste år, kan Barncancerfonden finansiere en forsker i knap et halvt år – det er det, der driver mig, siger Tobias Guldstrand og tilføjer:

- Og så elsker jeg, at jeg kan være med til at sprede glæde i de familier, jeg besøger, og at jeg kan være med til at inspirere andre til at støtte op om Barncancerfondens arbejde, siger han.

Overrasket med milliontilbud
Og Tobias Guldstrand har i den grad været med til at inspirere andre.

I weekenden modtog han en besked på Messenger, som nærmest er et lille julemirakel i sig selv.

- En person, som gerne vil være anonym, skrev til mig ud af det blå og roste mig for mit arbejde. Han tilbød derefter at fordoble min indsamling med op til én million kroner, siger Tobias Guldstrand, der måtte læse beskeden flere gange, inden han helt forstod den.

- Jeg kunne næsten ikke tro det. Jeg måtte vise beskeden til min kæreste, så hun kunne forsikre mig om, at jeg havde læst rigtigt. Jeg kender ikke personen personligt, men tilbuddet er reelt nok. Alt hvad jeg kan samle ind, vil vedkommende fordoble op til én million kroner, siger han.

På grund af coronasituationen er alle Tobias Guldstrand julemandsbesøg i år skåret ned til 20 minutter, og de vil kun foregå udenfor. Det har dog ikke fået interessen til at falde. Tværtimod. Buddene vælter ind – sidste år kostede et besøg op til 6.000 kr.

Tilbage

Tour News

Team Rynkeby producerer løbende nyhedsindslag til Facebook. Se alle indslag her.

Se nyhedsindslag

Platinum Sponsors

Følg vores tur på Instagram