Noget af det hårdeste vejr nogensinde
<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR Presse - 10-07-2014

Noget af det hårdeste vejr nogensinde

Team Rynkeby har været udsat for udsædvanligt hårdt vejr på velgørenhedscykelholdets 13. tur til Paris til fordel for Børnecancerfonden.

6. etape, Soissons: I tirsdags besluttede Team Rynkeby Ringes ledelse sig for at indstille 4. etape og transportere rytterne til hotellet i Liège i bus.

Og da temperaturen i går faldt til under 10 grader, og regnen fortsatte uden ophold for andet døgn i træk, måtte yderligere tre hold gøre det samme.

Team Rynkeby har været ramt af udsædvanligt hårdt vejr på holdets 13. tur til Paris til fordel for Børnecancerfonden – noget af det værste vejr i turens historie, vurderer Ole Jespersen, som i år kører sin 10. tur til Paris med Team Rynkeby.

- Vi har også haft andre ture med meget regnvejr. Men de gange har det været varmere, så der har vi kunnet klare det, siger Ole Jespersen.

- Det er ikke regnen, der har ikke ødelagt os på denne tur – det har kulden. Det er noget af det dårligste vejr, vi har oplevet nogensinde, fortsætter han.

10-turs jubilaren kan derfor heller ikke lade være med at have en lille smule ondt af sine cykelkolleger.

- Når vi så tænker på vejret sidste år, så er det da superærgerligt for rytterne.

Her til formiddag småregner det blot i Belgien, og i eftermiddag meldes der om tørvejr – dog med tætte skyer.

Følg 6. etape live på www.team-rynkeby.dk/liveDK.

 

Tilbage

Tour News

Team Rynkeby producerer løbende nyhedsindslag til Facebook. Se alle indslag her.

Se nyhedsindslag

Bliv sponsor

Bliv sponsor for Team Rynkeby og støt børn med kritiske sygdomme.

Se mulighederne

Platinum Sponsors

Følg vores tur på Instagram