Smykkeserie støtter børn med kræft
<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR Sønderborg - 19-06-2014

Smykkeserie støtter børn med kræft

Den tidligere Team Rynkeby-rytter, smykkedesigneren Tine Lindhard Vejsnæs, har skabt et Team Rynkeby-smykke, som sælges til fordel for børn med kræft.

Smykkedesigneren Tine Lindhard Vejsnæs, som er tidligere rytter på Team Rynkeby Sønderjylland, har designet en smykkeserie, som sælges til fordel for Team Rynkebys indsamling til Børnecancerfonden.

- Da en af mine veninder blev ramt af kræft, fik jeg forbindelse til Team Rynkeby. Jeg blev opfordret til at designe et smykke og lade overskuddet gå til Børnecancerfonden, som så kunne hjælpe de børn og deres familier, der var ramt af denne skrækkelige sygdom, fortæller Tine Vejsnæs.

To forskellige smykker
Serien består af to forskellige smykker: ’Tidskapslen’ og ’Skjoldet’.

- Tidskapslen er et redesign af den traditionelle medaljon, hvor man kan opbevare fotografier, tegninger og andre værdifulde minder. Tidskapslen er et smykke, hvori man kan opbevare og bevare minder om tiden, der var engang, siger Tine Vejsnæs og fortsætter:

- Skjoldet er et armbånd, der består af tre dele: En sølvring, der omkranser en sølvplade, som kan rotere efter ønske. Begge er monteret på en polyestersnor, der kan justeres efter behov. Man kan give smykket sit helt eget præg ved at indsætte initialer, motiver eller måske en lille diamant, siger hun.

Speciel Rynke-pris
Smykkeserien produceres af smykkevirksomheden Scrouples A/S, og for hvert solgt smykke går der 100 kr. til Team Rynkebys indsamling til Børnecancerfonden.

Smykkerne kan købes i guldsmedeforretninger over hele landet – blandt andet hos Jacob Nielsen og Søn i Sønderborg. Forretningen ejes af Bjarne Vejsnæs, som er far til designeren og rytter på Team Rynkeby Sønderjylland.

Bjarne Vejsnæs har lavet nogle fordelagtige Team Rynkeby-priser på smykket.

Se alle smykkerne her. Bestil ved at sende en mail til post@watch4u.dk.

 

Tilbage

Tour News

Team Rynkeby producerer løbende nyhedsindslag til Facebook. Se alle indslag her.

Se nyhedsindslag

Platinum Sponsors

Følg vores tur på Instagram