<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR Presse - 02-09-2021

Stadig ledige pladser på Team Rynkeby

Team Rynkeby er netop nu ved at sætte hold til den kommende sæson, hvor velgørenhedscykelholdet igen skal til Paris. Holdet har stadig enkelte ledige pladser.

Natten til mandag lukkede Team Rynkeby formelt for ansøgninger til det hold, der næste sommer, den 9.-16. juli 2022, skal cykle til Paris til fordel for børn med kritiske sygdomme.

Over 2.500 personer har ansøgt om en plads i projektet, og de skal nu fordeles på de i alt 65 hold, som Team Rynkeby Fonden etablerer i sæsonen 2021-2022 på tværs af ni lande; Danmark, Sverige, Finland, Norge, Island, Færøerne, Tyskland, Schweiz og Belgien. Derover etableres der et internationalt hold med ryttere fra en række europæiske lande.

I Danmark er der desuden som noget helt nyt oprettet to hold, hvor årets højdepunkt bliver en tur til Paris med start i Alperne. Her venter fire hårde bjergetaper, inden de to hold sætter kursen nordpå og ankommer i den franske hovedstad sammen med de øvrige Team Rynkeby-hold fra hele Europa.

Ledige plader – men skynd dig
På trods af det store antal ansøgere, har Team Rynkeby faktisk mulighed for at gøre plads til endnu flere ryttere næste år.

- Vi etablerer seks nye hold i år, og derfor har vi mulighed for at tage rekordmange ryttere med til Paris. Derudover har vi områder, hvor holdene ser ud til at blive lidt mindre, end de plejer at være, og derfor kommer vi nu til at bruge den næste måned på at se, om vi kan få de sidste personer med, siger Jørgen H.K. Jepsen, direktør for Team Rynkeby Fonden.

Artiklen fortsætter under annoncen...

Hvis man drømmer om at tage turen til Paris næste sommer med Team Rynkeby, skal man dog ikke vente alt for længe med at skrive sin ansøgning, fortæller Team Rynkeby-direktøren.

- Vi fylder holdene op i takt med, at ansøgningerne kommer ind, og i nogle områder er der altså stadig kun nogle ganske få pladser. Men vi forsøger at få kabalen til at gå op, så vi kan give så mange som muligt den her helt fantastiske oplevelse af at blive en del af et fuldstændig unikt fællesskab, der samles om det at gøre noget godt for sig selv og andre, siger Jørgen H.K. Jepsen.

Fællesskabet er vigtigt
Ifølge Jørgen H.K. Jepsen er der mange mennesker, der efter coronapandemien mange mennesker, der søger fællesskaber, som det Team Rynkeby-projektet repræsenterer.

- Vi har brug for de her fællesskaber. Hos Team Rynkeby bliver man en del af et stærkt og unikt fællesskab, hvor motion, hygge, sjov og omsorg for andre mennesker er de bærende elementer – og mange får venner for livet i den gule trøje, siger han og fortsætter:

- Og så bliver man samtidig en del af et aktivt træningsfællesskab, hvor man kommer til at mærke glæden ved at komme i bedre form og kunne køre længere og længere ture på sin cykel. Og så kulminerer det hele med den her ultimative cykeloplevelse med en episk afslutning i Paris – som med sikkerhed vil give én gåsehud.

- Samtidig bliver dygtig til fundraise, og man lærer at bruge dit netværk, sin kreativitet og sit engagement til at hjælpe børn med kritisk sygdom, siger Jørgen H.K. Jepsen.

Hvis du er interesseret, skal du skrive din ansøgning her...

Tilbage

Tour News

Team Rynkeby producerer løbende nyhedsindslag til Facebook. Se alle indslag her.

Se nyhedsindslag

Har du vundet?

Er du vinderen af en VW up!? Se om du har vundet her.

Se mere her

Platinum Sponsors

Følg vores tur på Instagram