Team Rynkeby ændrer koncept for populært skoleløb
<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR Presse - 29-10-2018

Team Rynkeby ændrer koncept for populært skoleløb

Team Rynkeby Fonden ændrer indsamlingskonceptet for Team Rynkeby Skoleløbet. Indsamlingen til Børnelungefonden bliver enklere og skal i højere grad være med til at styrke klasse- og skolefællesskaberne.

108.000 elever fra 340 danske skoler deltog i foråret i Team Rynkebys populære motions- og velgørenhedsløb, Team Rynkeby Skoleløbet.

Her løb de omgange til fordel Børnelungefondens livsvigtige arbejde for alvorligt lungesyge børn.

Det bliver også Børnelungefonden, eleverne skal løbe for, når Team Rynkeby Skoleløbet afvikles næste forår, den 12. april 2019.

Måden, løbet bliver afviklet på næste år, bliver dog en lille smule anderledes end tidligere, afslører Carl Erik Dalbøge, direktør i Team Rynkeby Fonden.

- Vi har ladet os inspirere af de mange gode tilbagemeldinger, som vi har fået fra de deltagende skoler. Noget af det, som skolerne især har foreslået, er en justering af indsamlingskonceptet, så indsamlingen til Børnelungefonden i højere grad bliver et fælles projekt for eleverne frem for noget individuelt. Det har vi lyttet til og gennemfører derfor en større ændring, siger Carl Erik Dalbøge.

Styrker klassefællesskabet
Næste år har eleverne mulighed for at sælge ”sponsormærkater” til familie, venner, naboer og lokale erhvervsdrivende.

For en valgfri donation til skolens indsamling til Børnelungefonden kan sponsorerne få deres navn på en sponsormærkat. Når donationen er indbetalt til skolens unikke MobilePay-nummer, medbringer eleven sponsormærkaten i skolen, hvorefter den klæbes op på en stor sponsorvæg, som skolen får leveret forud for løbet.

- Der kommer ikke til at stå nogen beløb på sponsormærkaterne – kun navne og måske en hilsen til eleverne fra sponsoren. Dermed skaber eleverne i fællesskab en væg bestående af hundredvis af navne, hvilket gør det meget tydeligt, at det her er et fælles projekt, hvor hver eneste sponsormærkat repræsenterer en donation til Børnelungefonden. Vi håber, at den måde at gøre det på, for alvor kan være med til at styrke klasse- og skolefællesskaberne, siger Carl Erik Dalbøge.

Mere enkel indsamling
Deadlinen for at købe sponsormærkater er den 11. april 2019 – altså dagen før selve Team Rynkeby Skoleløbet. Dermed er alle donationer registreret på skolens indsamling på selve løbsdagen, og dermed kan skolen offentliggøre det indsamlede beløb i forlængelse af selve løbet.

- Det gør det langt mere enkelt for skolerne og eleverne at samle ind. Indsamlingen trækkes ikke i langdrag, og eleverne kan gå hjem på påskeferie velvidende, at de har været med til at gøre en stor forskel for lungesyge børn. Og når skolen starter op efter påskeferien, så er projektet afsluttet, og skolerne skal ikke tænke på det før til næste år, siger Carl Erik Dalbøge.

Det er gratis for skolerne at deltage i Team Rynkeby Skoleløbet, og tilmelding sker på Team Rynkebys website senest den 26. februar 2019.

Team Rynkeby Skoleløbet indsamlede 7,6 mio. kroner til Børnelungefonden i 2018.

Tilmeldte skoler:

Tilbage

Tour News

Team Rynkeby producerer løbende nyhedsindslag til Facebook. Se alle indslag her.

Se nyhedsindslag

Team Rynkeby Skoleløbet

Tilmeld din skole til Team Rynkeby Skoleløbet 2019. Det er helt gratis! 

Tilmeld her

Platinum Sponsors

Følg vores tur på Instagram