Team Rynkeby ankommet til Frankrig
<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR Presse - 18-07-2013

Team Rynkeby ankommet til Frankrig

Team Rynkeby Ringe med blandt andre Manu Sareen og Kristian Thulesen Dahl har netop passeret grænsen til Frankrig.

6. etape, grænsen mellem Belgien og Frankrig: 82 km af dagens 195 km lange og stærkt kuperede etape fra Dinant i Belgien til Soisson i Frankrig er kørt. Og rytterne fra Team Rynkeby Ringe har netop passeret grænsen til Frankrig og fået taget det traditionelle gruppebillede foran skiltet, som markerer grænsen.

Blandt rytterne er kirke- og ligestillingsminister Manu Sareen, som kort før turen brækkede skulderen og derfor har det meste af turen med smerter, begynder nu at kunne se en ende på strabadserne ned gennem Europa.

- Det føles helt vildt fedt. Jeg må indrømme, at jeg er rimelig bustet. Alle har sagt, at det her er den hårdeste dag – og det er det også. Det er virkelig hårdt. Bakkerne hiver fuldstændig tænderne ud af hovedet på en, siger Manu Sareen.

Men stemningen og udsigten til at køre ind i Paris i morgen holder kirke- og ligestillingsministeren kørende.

- Men det er fedt, og her er bare en fantastisk stemning, og vi kører bare på de sidste dampe.

- Jeg kan helt klart mærke Paris. Jeg ser Eiffeltårnet foran mig, så nu handler det bare om at klemme ballerne sammen, siger han på vej tilbage til sin cykel efter det traditionelle billede er blevet taget.

Team Rynkeby Ringe fortsætter ind i Frankrig og har godt 100 km til mål.

 

Tilbage

Tour News

Team Rynkeby producerer løbende nyhedsindslag til Facebook. Se alle indslag her.

Se nyhedsindslag

Platinum Sponsors

Følg vores tur på Instagram