Team Rynkeby Fonden ønsker at tilbyde skattefradrag for donationer
<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR Presse - 09-05-2016

Team Rynkeby Fonden ønsker at tilbyde skattefradrag for donationer

100 personer skal hver indbetale 200 kroner til Team Rynkeby Fonden for at gøre det muligt at få skattefradrag for donationer. Her er, hvad du skal gøre.

Team Rynkeby Fonden bliver jævnligt kontaktet af virksomheder og private bidragsydere, der ønsker skattefradrag for donationer til Team Rynkeby.

Særligt i forbindelse med Team Rynkeby Skoleløbet, hvor der blev indsamlet næsten 17,6 millioner kroner i form af mindre sponsorater fra hovedsageligt private bidragsydere, har der være mange henvendelser om skattefradrag.

Men det er dog ikke muligt at få skattefradrag, fortæller Carl Erik Dalbøge, direktør i Team Rynkeby Fonden.

- Som det er nu, så har vores bidragsydere ikke mulighed for at få skattefradrag for donationer. Det kræver nemlig en såkaldt § 8 A-godkendelse, og sådan en godkendelse har Team Rynkeby Fonden ikke endnu, siger Carl Erik Dalbøge.

Søger 100 bidragsydere
Nu forsøger Team Rynkeby Fonden at få en § 8 A-godkendelse fra SKAT.

- For at kunne sende en ansøgning om en § 8 A-godkendelse kræver det dog, at vi kan dokumentere over for SKAT, at Team Rynkeby Fonden har mindst 100 personer der har givet en donation på minimum 200 kroner, hvor der samtidig er oplyst navn eller firmanavn samt adresse, siger Carl Erik Dalbøge og fortsætter:

- De 200 kroner skal blot indbetales på MobilePay 52 27 27 25 – men husk at angive adresse i beskedfeltet. Beløbet går som altid ubeskåret til Børnecancerfonden, siger Carl Erik Dalbøge.

Beløbet skal være indbetalt på kontoen senest 1. juni 2016.

Såfremt Team Rynkeby Fonden opnår en § 8 A-godkendelse, vil de indbetalte bidrag være skattemæssigt fradragsberettigede, såfremt der oplyses CPR- eller CVR-nummer i beskedfeltet i MobilePay.

Sådan hjælper du Team Rynkeby med at få en § 8 A-godkendelse

1) Overfør 200 kroner til MobilePay 52 27 27 25
2) Skriv din adresse i beskedfeltet
3) Skriv dit CPR- eller CVR-nummer i beskedfeltet, hvis du ønsker skattefradrag, såfremt Team Rynkeby Fonden opnår en § 8 A-godkendelse.

Tilbage

Tour News

Team Rynkeby producerer løbende nyhedsindslag til Facebook. Se alle indslag her.

Se nyhedsindslag

Platinum Sponsors

Følg vores tur på Instagram