Team Rynkeby krydsede Tour de France
<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR Presse - 10-07-2014

Team Rynkeby krydsede Tour de France

Team Rynkeby-feltet krydsede Tour de France-ruten på den 190 km lange 6. etape fra Dinant til Soissons.

6. etape, Soissons: For første gang i tre dage var der lidt ophold i bygerne, da Bubber, Lars Løkke Rasmussen, Kristian Thulesen Dahl og det øvrige Team Rynkeby Ringe-hold krydsede grænsen til Frankrig på holdets 190 km lange 6. etape fra Dinant til Soissons.

Temperaturen havde også fået i hak opad, så det varede ikke længe, før regnjakker og skoovertræk blev pakket væk.

Det milde vejr gav også fornyet kørelyst til holdet, og selvom etapen var en af turens absolut hårdeste, så kom tempoet hurtigt op.

Bubber imponeret over Tour-rytterne
Tempoet kom dog ikke op i nærheden af, hvad Team Rynkeby-rytterne kunne opleve 20 km før etapemålet i Soissons.

Her krydsede Team Rynkeby nemlig Tour de France-ruten fra Arras til Reims, og de 65 Team Rynkeby Ringe-ryttere tog derfor opstilling på begge sider af vejen.

Kort efter bankede Tour de France-feltet forbi med en hastighed, som sikkert har ligget på den pæne side af 50 km/t.

Mødet med Tour de France-feltet imponerede Bubber, som aldrig har set Tour de France live før.

- Det er helt vildt, så stærkt det går. Man bliver jo nærmest helt åndeløs, når man selv ligger og kæmper og ved, hvor hårdt det er at få fart i cyklen, siger Bubber og fortsætter:

- Jeg kan slet ikke forstå, hvordan det kan lade sig gøre. Når man kigger på vores eget hold, så er det jo nærmest som om, at vi kører i slowmotion i forhold til Tour de france-feltet. Der er sådan lidt dødsdrom over det, siger Bubber.

I morgen ankommer Team Rynkeby til Paris. Alle 1.153 ryttere ankommer i samlet flok til Invalidekirken kl. 15:30.

 

 

 

 

 

Tilbage

Tour News

Team Rynkeby producerer løbende nyhedsindslag til Facebook. Se alle indslag her.

Se nyhedsindslag

Bliv sponsor

Bliv sponsor for Team Rynkeby og støt børn med kritiske sygdomme.

Se mulighederne

Platinum Sponsors

Følg vores tur på Instagram