Team Rynkeby LIVE-streamer checkoverrækkelse
<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR Presse - 23-09-2020

Team Rynkeby LIVE-streamer checkoverrækkelse

Du kan følge med online, når Team Rynkeby overrækker årets indsamlede midler til Børnecancerfonden og Børnelungefonden på lørdag den 26. september kl. 11.

Det bliver en lidt anderledes begivenhed, end vi er vant til, når Team Rynkeby overrækker årets indsamlede midler til Børnecancerfonden og Børnelungefonden på lørdag den 26. september 2020 kl. 11.

Coronarestriktionerne gør, at Team Rynkeby Fonden i år vil overrække de to checks ved en mindre ceremoni på Tøystrup Gods ved Ringe, hvor Team Managerne fra de 19 danske hold samt repræsentanter fra Børnecancerfonden, Børnelungefonden og Team Rynkeby Fonden vil være til stede.

Til gengæld kan alle andre følge med online, når Team Rynkeby LIVE-streamer begiveheden på sin Facebook-side.

Det fortæller Jesper Bjerg, Country Manager for Team Rynkeby Danmark.

- Vi ønsker først og fremmest, at deltagere og sponsorer skal have mulighed for at følge med. Det er dem, der på trods af corona og aflysningen af årets tur til Paris alligevel har sikret, at vi kan overrække et stort beløb til de to organisationer, som vi samarbejder med i Danmark. Derfor vil vi gerne have, at de kan følge med, siger Jesper Bjerg.

LIVE-streamer
Interesserede kan finde LIVE-transmissionen via linket www.team-rynkeby.dk/LIVE2020.

Transmissionen starter kl. 11 med en velkomst fra Jesper Bjerg. Herefter afsløres vinderne af Team Rynkebys landsdækkende lotteri, hvor hovedpræmien er en splinterny ŠKODA Fabia FL Ambition 1,0 TSI 95 HK til en værdi af 161.498 kr.

Herefter vil Team Rynkeby Fondens bestyrelsesformand, Peter Frank Andersen, overrække årets indsamlede midler til henholdsvis Anne Brandt, direktør i Børnelungefonden, samt Marianne Benzon Nielsen, direktør i Børnecancerfonden.

LIVE-transmissionen slutter omkring kl. 11:50, men vil kunne genses via linket.

Tilbage

Tour News

Team Rynkeby producerer løbende nyhedsindslag til Facebook. Se alle indslag her.

Se nyhedsindslag

Platinum Sponsors

Følg vores tur på Instagram