<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR Presse - 21-07-2021

Team Rynkeby markerer 20-års jubilæum med cykelløb på Sydsjælland

Team Rynkeby Storstrøm står bag et stort cykelløb på Sydsjælland søndag den 22. august 2021. Løbet skal markere Team Rynkebys 20-års jubilæum.

Gennem 20 år har Team Rynkeby fået tusindvis af mennesker til at finde glæden ved at køre på cykel og derigennem skabt fundamentet for en sundere livsstil med tættere venskaber.

Samtidig har velgørenhedscykelholdet rejst knap en halv milliard kroner til børn med kritiske sygdomme.

Den præstation vil Team Rynkeby Storstrøm gerne markere med et 20-års jubilæumsløb på Sydsjælland søndag den 22. august 2021.

Jubilæumsløbet er åbent for alle, og det er muligt at vælge mellem tre distancer; 25, 63 eller 91 kilometer. Der er start og mål for alle tre ruter ved Herlufsholms Idrætscenter, Herlufsholm Alle 233, 4700 Næstved.

Du kan tilmelde dig 20-års jubilæumsløbet her. Der er også oprettet en Facebook-event, hvor du kan få flere oplysninger om løbet.

Overskuddet fra løbet går til Team Rynkebys indsamling til Børnecancerfonden.

 

Tilbage

Tour News

Team Rynkeby producerer løbende nyhedsindslag til Facebook. Se alle indslag her.

Se nyhedsindslag

Platinum Sponsors

Følg vores tur på Instagram