Team Rynkeby-millioner overrækkes den 20. september
<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR Presse - 05-09-2014

Team Rynkeby-millioner overrækkes den 20. september

Team Rynkeby overrækker årets indsamlede midler til Børnecancerfonden på Torvet i Ringe lørdag den 20. september.

Et helt års arbejde i den gode sags tjeneste afsluttes formelt, når velgørenhedscykelholdet Team Rynkeby overrækker årets indsamlede midler til Børnecancerfonden på Torvet i Ringe lørdag den 20. september 2014 kl. 11.

Det er fortsat en hemmelighed, hvor stor checken til Børnecancerfonden bliver – og om den ender med at overgå sidste års rekorddonation på 15,2 mio. DKK – men Team Rynkeby Fondens direktør, Carl Erik Dalbøge, tør godt love, at checken bliver stor.

- Vi har i år haft næsten 2.500 danske sponsorer i ryggen, og der er ingen tvivl om, at det vil kunne ses på checkens størrelse, siger Carl Erik Dalbøge.

Det bliver Team Rynkeby-debutanten Bubber, som overrækker checken til Børnecancerfondens direktør Marianne Nielsen.
Donationen til Børnecancerfonden er i øvrigt blot én af i alt seks donationer, som Team Rynkeby skænker til kampen mod børnekræft i år. Udover Børnecancerfonden modtager børnekræftforeninger i Sverige, Finland, Norge, Færøerne og Australien også penge fra de lokale Team Rynkeby-hold.

Julias Moon giver koncert
I forbindelsen med arrangementet på Torvet i Ringe giver electropop-bandet, Julias Moon, en gratis minikoncert. Den københavnske trio har lynhurtigt skabt sig et navn efter deres første single, Bay, blev Ugens Uundgåelige på P3.

Bandet har også været nomineret til P3’s talentpris.

Arrangementet afsluttes kl. 12:30.

Program:
11:00 - Vinderne af Team Rynkebys store, landsdækkende lotteri findes. Hovedpræmien er en Skoda Citigo.
11:30 - Taler og overrækkelse af check til Børnecancerfonden.
12:00 - Julias Moon giver 3-4 numre.
12:30 - Arrangementet afsluttes, og Team Rynkeby-deltagerne tager til Boltinggaard, hvor der serveres lidt lækkert at spise fra Thaisenhus.

Tilbage

Tour News

Team Rynkeby producerer løbende nyhedsindslag til Facebook. Se alle indslag her.

Se nyhedsindslag

Platinum Sponsors

Følg vores tur på Instagram