<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR Presse - 24-06-2016

Team Rynkeby Nordjylland lancerer kogebog

Team Rynkeby Nordjylland lancerer en kogebog med rytternes egne retter. Bogen skal skaffe penge til Børnecancerfonden.

De kreative tanker får frit spil, når der skal rejses penge til Børnecancerfonden. Sådan er det også på Team Rynkeby Nordjylland, der i år lancerer en kogebog med rytternes egne opskrifter.

Det fortæller Lotte Sørensen, PR-ansvarlig for det nordjyske hold.

- Idéen var, at rytterne selv skulle komme med en opskrift, og derefter lave maden klar, så der kunne tages billeder af retten og rytteren, siger Lotte Sørensen og fortsætter:

- Halvdelen af holdet brugte en hel dag hos en af rytterne, som i dagens anledning stillede både hus og omgivelser til rådighed. Derudover var der arrangeret en stylist og en professionel fotograf til at få skudt de helt rigtige billeder. Dagen blev også dækket af TV2 Nord, som dukkede op og lavede et indslag til aftenens nyheder, siger hun.

Kogebogen koster 199 kroner pr. stk. – eller to stk. for 300 kroner. Hele salgsprisen går ubeskåret til Børnecancerfonden, og bogen kan købes ved henvendelse til Lotte Sørensen på tlf.: 2013 6290 eller lotte@dtplus.dk.

 

Tilbage

Tour News

Team Rynkeby producerer løbende nyhedsindslag til Facebook. Se alle indslag her.

Se nyhedsindslag

Har du vundet?

Er du vinderen af en VW up!? Se om du har vundet her.

Se mere her

Platinum Sponsors

Følg vores tur på Instagram