Team Rynkeby Nordsjælland får ny kaptajn
<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR Nordsjælland - 27-02-2015

Team Rynkeby Nordsjælland får ny kaptajn

Team Rynkeby Nordsjælland skifter Team Manager – Stephan Lystrup overlader kaptajnrollen til Allan Jakobsen.

Efter fire år som Team Manager for Team Rynkeby Nordsjælland har Stephan Lystrup valgt at overlade kaptajnrollen til Allan Jakobsen.

Stiftet skyldes travlhed i den nu forhenværende Team Managers virksomheder.

- Stephan, som er selvstændig virksomhedsejer, har oplevet en markant øget aktivitet i sine virksomheder og synes ikke længere, han har den tid, der kræves i rollen som Team Manager for et Team Rynkeby-hold, forklarer Allan Jakobsen, som fra dags dato er ny Team Manager for Team Rynkeby Nordsjælland.

Den nye kaptajn har været en del af Team Rynkeby Nordsjælland siden 2012, og han har de seneste to år siddet i holdets styregruppe.

Planlagt skifte
Selvom skiftet kommer midt i sæsonen, så er det ikke den store overraskelse. Skiftet har været forberedt igennem længere tid.

- Vi har siden afslutningen af Tour de Paris 2014 været i gang med at forberede holdkaptajn-skifte på Team Rynkeby Nordsjælland. Det har hele tiden været planen, at jeg skulle overtage rollen fra næste sæson, og derfor er det også naturligt, at jeg indtræder i rollen som ny Team Manager, efter Stephan har besluttet at springe fra, siger Allan Jakobsen.

Blandede følelser
Allan Jakobsen glæder sig til sin nye rolle på holdet – om end han overtager kaptajnrollen med lidt blandede følelser

- På den ene side så jeg rigtig gerne Stephan deltage i 2015 og afslutte sin kæmpestore indsats for sagen med at køre ind i Paris i juli i højt solskin. Og på den anden side er jeg utrolig glad for nu at stå i spidsen for et fantastisk hold af dedikerede mennesker, siger Allan Jakobsen og tilføjer:

- Jeg vil gerne sige Stephan et stort tak for det meget store arbejde, han har gjort for at etablere og udvikle Team Rynkeby Nordsjælland siden 2011. Stephan har gjort en kæmpe forskel både for teamet og for Team Rynkebys bidrag til Børnecancerfonden – Stephan, du vil helt sikkert være savnet på teamet, slutter den nye kaptajn.

Allan Jakobsen er 46 år og er med på Team Rynkeby Nordsjælland for fjerde år i træk. Allan Jakobsen er selvstændig konsulent inden for HR/Rekruttering og ejer Human Focus, der guldsponsor for holdet.

 

Tilbage

Tour News

Team Rynkeby producerer løbende nyhedsindslag til Facebook. Se alle indslag her.

Se nyhedsindslag

Platinum Sponsors

Følg vores tur på Instagram