Team Rynkeby sælger EM-trøje
<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR Presse - 29-01-2014

Team Rynkeby sælger EM-trøje

Landsholdskeeperen Jannick Green har doneret sin EM-finale trøje til Team Rynkeby. Trøjen sælges nu til højestbydende på auktion.

I sidste uge indkasserede Team Rynkeby Holbæk 13.000 kr. på en enkelt rød-hvid trøje, som var signeret af hele det danske herrelandshold i håndbold.

Nu er det så Team Rynkeby Ringe, som har været så heldige at få overdraget den grønne trøje, som landsholdskeeperen Jannick Green bar hele vejen igennem den netop færdigspillede håndbold EM-turnering – inklusiv finalen mod Frankrig.

Trøjen, som bærer Jannick Greens autograf, har Team Rynkeby netop sat på auktion til fordel for Børnecancerfonden på auktionssitet TeamAuktion.dk, som er specialiseret i at lave fundraising-auktioner for blandt andet sportsklubber.

Og velgørenhedscykelholdet har da også store forventninger til salget af EM-trøjen.

- Det er jo et stykke dansk idrætshistorie, som vi sætter til salg, så mon ikke, at den endelige pris kan snige sig op i nærheden af den trøje, som Team Rynkeby Holbæk solgte i sidste uge, lyder vurderingen fra Flemming Bøgely, rytter på Team Rynkeby Ringe og en af drivkræfterne bag auktionen.

Trøjen står lige nu i 1.000 kr., og der kan bydes frem til og med på søndag. Byd med her.

 

Tilbage

Tour News

Team Rynkeby producerer løbende nyhedsindslag til Facebook. Se alle indslag her.

Se nyhedsindslag

Platinum Sponsors

Følg vores tur på Instagram