<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR Presse - 18-01-2021

Team Rynkeby udskyder landsdækkende skoleløb til juni

Team Rynkeby Fonden har besluttet at udskyde sit årlige motionsløb for landets skoleelever til fredag den 4. juni 2021.

Fredagen før påskeferien plejer mere end 100.000 skoleelever at snøre løbeskoene for at deltage i Team Rynkeby Skoleløbet til fordel Børnelungefonden.

I år får skoleeleverne dog lidt mere tid til at træne.

Team Rynkeby Fonden har nemlig besluttet at udskyde det landsdækkende motionsløb til den 4. juni 2021.

Det fortæller Sune Gren, projektleder for Team Rynkeby Skoleløbet.

- Der er for stor usikkerhed om, hvorvidt vi vil være i stand til at gennemføre Team Rynkeby Skoleløbet på forsvarlig vis om bare to måneder. Derfor har vi besluttet at udskyde løbet indtil starten af juni, hvor vi håber, at smittetallene er faldet, og at skolerne derfor også er vendt tilbage til en mere normal hverdag, siger Sune Gren.

Udskyder også deadline
Samtidig udskyder Team Rynkeby Fonden også tilmeldingsfristen fra den 11. februar til den 22. april 2021.

- Der er allerede over 200 skoler, der har sig tilmeldt løbet, og lige nu ville vi for alvor have været i gang med at få de sidste skoler med. Men vi er også meget bevidste om, at skolerne i øjeblikket har meget travlt med at få online-undervisningen til at fungere, og derfor har vi også sat vores rekruttering af skoler lidt i bero, fortæller Sune Gren, der selv er uddannet lærer og arbejder som afdelingsleder i Middelfart Kommune.

Artiklen fortsætter under annoncen...

Udover udsættelsen af løbet foreslår Sune Gren også, at skolerne eventuelt afvikler løbet over en hel uge – eksempelvis i klassernes idrætsundervisning. Dermed blandes eleverne ikke på tværs af klasser og årgange.

Lungebørn er hårdt ramt
Hos Børnelungefonden, der modtager alle de penge, som eleverne samler ind i forbindelse med Team Rynkeby Skoleløbet, hilser direktør Anne Brandt udsættelsen velkommen.

- Udsættelsen gør, at vi tør håbe på, at løbet bliver til noget. Vi har i den grad brug for noget at glæde os til og samles om – og jeg tror, at børnene og deres lærere har det på samme måde, siger hun og fortsætter:

- De børn og familier, som får glæde af alle de penge, der samles ind i forbindelse med Team Rynkeby Skoleløbet, er også nogle af de mennesker, der er allerhårdest ramt af pandemien. Derfor glæder det mig også, at vi med udsættelsen kan fastholde disse børn og familiers håb om, at landets skoler igen kan samles om at løbe for de lungesyge børn, siger Anne Brandt.

Hvis din skole skal være med i Team Rynkeby Skoleløbet, kan du tilmelde dig her.

Se alle tilmeldte skoler her

Tilbage

Tour News

Team Rynkeby producerer løbende nyhedsindslag til Facebook. Se alle indslag her.

Se nyhedsindslag

Platinum Sponsors

Følg vores tur på Instagram