True Gospel Singers laver ekstra koncert til fordel for børn med kræft
<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR Presse - 26-05-2016

True Gospel Singers laver ekstra koncert til fordel for børn med kræft

Billetterne blev revet væk, da det kendte gospelkor True Gospel Singers meldte ud, at deres sommerkoncert den 5. juni laves til fordel for børn med kræft. Nu laver koret ekstra koncert.

Som noget helt nyt afholder det kendte gospelkor, True Gospel Singers, deres årlige sommerkoncert den 5. juni i samarbejde med Team Rynkeby.

Dermed går alt overskud fra koncerten til Team Rynkebys indsamling til Børnecancerfonden.

Og det var tilsyneladende en meget populær beslutning, for der gik ikke ret lang tid, før billetterne var udsolgt.

Derfor har True Gospel Singers nu besluttet at lave en ekstra koncert samme aften – også til fordel for Team Rynkebys arbejde for Børnecancerfonden.

Ekstrakoncerten finder sted i Københavns Apostolske Kirke, Filippavej 3, 1928 Frederiksberg C, kl. 19:00. Billetterne koster 100 kroner (børn under 12 år er gratis), og alt overskud går til Team Rynkeby.

Kendt fra tv
Ved koncerten kan du høre funky sange og soulfyldte ballader af Prince, U2, Kirk Franklin og Israel Hougton med flere – alle fremført med den specielle dynamiske sound og det unikke udtryk, som kendetegner koret.

True Gospel Singers er blandt andet kendt fra utallige TV-optrædener og indspilninger med blandt andre Rasmus Seebach, Burhan G, Erann DD, Poul Krebs, Barbara Moleko med flere.

Ved sommerkoncerten er det dog korets egne solister og det 45 mand store kor, som er i fokus. Dirigent er Kathrina Brunnstrøm, og Markus Lindell står i spidsen for gospelbandet.

Køb billetter her.

Tilbage

Tour News

Team Rynkeby producerer løbende nyhedsindslag til Facebook. Se alle indslag her.

Se nyhedsindslag

Platinum Sponsors

Følg vores tur på Instagram