Tysk ægtepar byder Team Rynkeby indenfor
<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR Presse - 14-07-2013

Tysk ægtepar byder Team Rynkeby indenfor

Team Rynkeby Ringe fik en varm velkomst i den tyske by Itzehoe, da holdet for lidt siden havde formiddagsdepot.

2. etape, Itzehoe: Uwe og Christel Ehlers overraskede for lidt siden Team Rynkeby Ringe på formiddagsdepotet på den 194 km lange 2. etape fra Rendsburg til Farge.

Det midaldrende ægtepar, som bor i udkanten af Itzehoe, havde rejst en havepavillon, dækket op i baghaven og bød hele holdet indenfor til formiddagsdepot.

Sidste år kom ægteparret Team Rynkeby Ringe til undsætning, da holdet lagde an til depot hos en automekaniker overfor parrets hus. Automekanikeren var dog ikke vild med at have holdet stående på sin parkeringsplads, så Uwe og Christel inviterede straks hele holdet over til dem selv på den anden side af gaden.

Og i år var de så lidt mere forberedte på besøget fra det fynske velgørenhedscykelhold.

- Vi synes det er sjovt, at I er her, og vi vil meget gerne bidrage til at gøre noget godt for sagen, sagde Uwe Ehlers, mens cykelrytterne hyggede sig i haven.

Og meget tyder på, at besøget bliver en tilbagevendende begivenhed.

- Vi ses igen næste år, grinede hans kone, da rytterne igen sadlede op på deres cykler.

Team Rynkeby Ringe har kørt cirka 65 km af dagens etape.

 

Tilbage

Tour News

Team Rynkeby producerer løbende nyhedsindslag til Facebook. Se alle indslag her.

Se nyhedsindslag

Platinum Sponsors

Følg vores tur på Instagram