Våd etape sluttede før tid på McDonald’s
<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR Presse - 08-07-2014

Våd etape sluttede før tid på McDonald’s

Ledelsen på Team Rynkeby Ringe har besluttet at indstille dagens etape. Diarré, et manglende depot og brutalt vejr gjorde det uforsvarligt at fortsætte.

4. etape, Geldern: Efter godt 60 km af dagens 223 km lange fjerde etape fra Borken til Liège besluttede Team Rynkeby Ringes ledelse at indstille dagens cykling.

Det er første gang, det er sket i de 12 år, holdet har kørt til Paris.

En stor del af rytterne har det seneste halve døgn været ramt af et maveonde, og da rytterne samtidig missede et formiddagsdepot og måtte vente på forsyninger i silende regn – hvilket gjorde det svært for dem at få varmen igen – skønnede ledelsen, at det af hensyn til sikkerheden var mest forsvarligt at indstille etapen.

Størstedelen af rytterne er derfor blevet hentet i en bus på en McDonald’s-restaurant i den tyske by Geldern og kørt til hotellet i Liège, mens en lille flok ryttere er fortsat etapen på cyklen.

Bubber, Lars Løkke og Kristian Thulesen Dahl var blandt de ryttere, som accepterede at indstille dagens cykling.

- Det kriblede da lidt i mig for at cykle videre – det ville have været det eneste rigtige at gøre, hvis ellers det havde været muligt i forhold til, hvordan tilstanden var på holdet, siger Kristian Thulesen Dahl.

- Men nogle gange må man acceptere, at det er vigtigt at fokusere på dagen i morgen og på, hvordan vi kommer hele vejen til Paris. Der ville ganske givet have været en del ryttere på holdet, som ville risikere ikke at få noget ud af resten af turen, hvis vi havde valgt at forcere det i dag, siger Kristian Thulesen Dahl og tilføjer:

- I det lys er det en fornuftigt beslutning, der er truffet.

Du kan følge de øvrige Team Rynkeby hold direkte på www.team-rynkeby.dk/liveDK.

 

Tilbage

Tour News

Team Rynkeby producerer løbende nyhedsindslag til Facebook. Se alle indslag her.

Se nyhedsindslag

Platinum Sponsors

Følg vores tur på Instagram