Emma Greve ankom til Odense sammen med sin far, Mogens, og resten af Team Rynkeby Odense efter en syv dage lang cykeltur gennem Danmark til fordel for børn med kritiske sygdomme.
For Emma blev der ikke alene sat punktum for turen, men også for en 10 år lang kamp mod den lymfekræft, hun blev ramt af i februar 2011, da hun var 14 år gammel.
Fra den ene dag til den anden gik hun fra at være en aktiv teenager med skolegang, venner og en lovende sportsdanser-karriere til at skulle forholde sig til, at hendes liv var tæt på at slutte, før det rigtigt var begyndt.
Emma overlevede sygdommen og blev i 2019 erklæret rask. Men det har været en hård kamp. Ikke kun for Emma, men for hele familien Greve; mor, far og to ældre søskende.
Med afslutningen af Team Rynkeby turen er det Emmas håb, at familien langt om længe kan lægge et mørkt kapitel bag sig.
Team Rynkeby binder os sammen som familie, og det er med til at få os tilbage til der, hvor vi skal være som familie. Vi er en tæt familie, men vi trænger også til at få samlet alle brikkerne oven på alt det her – og det er det, vi kan komme videre med nu
- Der er mange facetter i det. Der er den ene del, hvor hele familien får sat et punktum sammen, hvor vi siger; nu er det slut. Nu gider vi altså ikke have flere knubs i livet. Nu har vi taget vores del. Vi trænger til at finde hinanden igen og komme videre, så vi ikke sidder fast i en dum tid, siger Emma Greve.
- Vi skal sætte et punktum, vende siden og starte på en frisk, fortsætter hun.
Fremskreden kræft
Emmas kamp begyndte i februar 2011, da blev hun opereret for det, der viste sig at være lymfekræft. Fra lysken fik hun fjernet to bylder på størrelse med tennisbolde.
- Jeg havde faktisk gået med det i rigtig lang tid. Jeg var igennem en masse undersøgelser allerede i december 2010, hvor de ikke rigtig kunne finde ud af, hvad der var galt, siger Emma og fortsætter:
- Jeg var begyndt at få nogle bylder nede i højre lyske. Og jeg begyndte at blive svag, og mit lange lyse hår begyndte at blive helt gråt. Jeg blev træt og faldt i søvn overalt. Da jeg pludselig begyndte at have svært ved at gå, fandt man ud af, at jeg havde lymfekræft i stadie 3. Hvis der var gået meget længere, havde jeg ramt stadie 4, og så havde der ikke været mere at stille op, fortsætter hun.
Det var på opvågningsstuen efter operationen, at Emma og familien fik beskeden om, at hun havde kræft.
- Da jeg blev åbnet, kunne lægerne se, at jeg var helt sat til af kræft. Efter den besked lukkede jeg fuldstændig ned. Det var nok mit overlevelsesinstinkt, der tog over, siger hun.
Igennem hele processen har Team Rynkeby været en form for ventil for min far og min familie – men også for mig. Jeg har fundet en mening og et fokuspunkt i det at være syg, fordi Team Rynkeby har givet mig mulighed for at fortælle min historie
Kemo og tilbagefald
Derefter fulgte en barsk behandling med kemo, der gjorde, at hun mistede det lange, tykke hår, hendes øjenvipper og -bryn og resulterede i mundbetændelse, kvalme, ømhed i alle led – for blot at nævne nogle af bivirkningerne.
I juni 2011 var hun færdigbehandlet, men kun for en kort stund.
Allerede i september 2012, kort før hun skulle starte i gymnasiet, vendte kræften tilbage og dermed også kemobehandlingen og de bivirkninger, der fulgte med.
- Jeg fik en ny form for behandling med 104 kemokure over to år. Det betød, at jeg kunne have lidt socialt liv og mere eller mindre passe min skole, siger hun.
Den sidste behandling fik hun i september 2014. Derefter fulgte fem år med regelmæssige kontroller, inden hun i 2019 fik den længe ventede raskmelding.
- Det var så vildt. Jeg sad bare og ventede på, at lægen sagde de ord. Jeg kunne mærke, hvordan mine skuldre faldt ned, og for første gang siden jeg blev syg, følte jeg, at jeg kunne trække vejret igen, siger Emma Greve.
Maskot for Team Rynkeby
Mens Emma var syg, stiftede familien bekendtskab med Team Rynkeby og lærte om det arbejde, velgørenhedscykleholdet gør for Børnecancerfonden.
Far-Mogens var solgt og kom med på Team Rynkeby Odenses servicehold i 2012. Og i 2013 og 2014 var han med som rytter.
Det var også i den periode, at Emma blev involveret i projektet og fungerede som en slags maskot for projektet.
- Igennem hele processen har Team Rynkeby været en form for ventil for min far og min familie – men også for mig. Jeg har fundet en mening og et fokuspunkt i det at være syg, fordi Team Rynkeby har givet mig mulighed for at komme ud og fortælle min historie og derigennem måske være med til at inspirere andre til at støtte op om indsamlingen til Børnecancerfonden, siger Emma.
Det bliver stort
Det var efter raskmeldingen i 2019, at Mogens og Emma begyndte at lege med tanken om, at 10 års kamp skulle afsluttes for far og datter i Paris med Team Rynkeby.
- Det tog lang tid at bygge Emmas fysik op igen. Hun var bumstærk, dengang hun dansede, men kemoen har kostet meget på den front. Vi startede med helt korte ture, og de blev stille og roligt længere og længere. Siden vi startede, cyklede Emma 5-6.000 km. Hun er i dag lige så stærk, som før hun blev syg, fortsætter han.
- Alle de bekymringer, jeg havde for Emma før turen, blev gjort til skamme, siger den stolte far.
De mange timer på landevejen har ikke blot bundet far og datter tættere sammen. Men det har også været noget, som har kunne samle hele familien Greve, fortæller Emma.
- Team Rynkeby binder os sammen som familie, og det er med til at få os tilbage til der, hvor vi skal være som familie. Vi er en tæt familie, men vi trænger også til at få samlet alle brikkerne oven på alt det her – og det er det, vi kan komme videre med nu, siger hun og lægger ikke skjul på, at det var en emotionel dag.