En lille dreng på 2800 gram blev midt i maj i år den første deltager i et nyt dansk forskningsprojekt, der potentielt kan komme til at gøre en stor forskel for nyfødte børn med lungeproblemer.

Uden selv at have den mindste anelse om perspektivet var drengen centrum for den allerførste undersøgelse af, om lungeultralyd kan være med til at forbedre behandlingen af lungesygdomme hos nyfødte med behov for hjælp til at trække vejret med såkaldt CPAP- eller NIV-støtte.

Håbet er, at ultralyd kan hjælpe med at finde frem til den optimale respirationsstøtte - det helt rette tryk - fra de maskiner, der støtter barnets vejrtrækning.

For hjælpen til vejrtrækning er absolut ikke uden risiko. For højt tryk fra maskinerne kan medføre en række bivirkninger. Overudspilede lunger, luft i tarmene og skade på lungevævet er nogle af dem. Omvendt kan for lavt tryk betyde længere behandlingstid, fordi lungernes små sække ikke foldes ud. Også det kan skade lungerne. Så der er al mulig grund til at sikre sig det rette tryk (også kaldet PEEP).

Lægernes skøn

I dag beror bestemmelsen af det rette tryk på lægernes kliniske vurdering af børnene, og praksis er forskellig fra afdeling til afdeling og fra land til land. Det indebærer, at det valgte tryk - og dermed behandlingen - ikke er fuldstændig ensartet og præcist.

 - Det betyder ikke, at lægerne ikke er dygtige. De foretager en vurdering af det nødvendige tryk ud fra parametre og deres faglighed. Men de har ikke en konkret målemetode, og det vil altid indebære en risiko og være mindre præcist. Jeg håber, at det her projekt vil vise, om lungeultralyd kan være den konkrete målemetode, fortæller medicinstuderende Anna Holst Møller, som står i spidsen for forskningsprojektet, og derfor også var hende, der talte med den lille drengs mor på Intensiv Nyfødt afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Forældrenes tryghed

“Patient nummer 1” kom til verden i februar - tolv uger før termin og med en fødselsvægt på 684 gram.

Siden har hans forældre stort set boet på hans hospitalsstue, og de har for længst lært at læse de bippende apparater med kurver og tal.

- Jeg er jo taknemmelig over, at drengens forældre ville lade os undersøge ham. Men min samtale med moren viste også, at den her form for undersøgelse kan give forældrene noget konkret at holde sig i en ellers omtumlet tid, fortæller Anna Holst.

Drengens mor fortalte eksempelvis Anna Holst, at hun sagtens kunne se perspektivet i en undersøgelsesmetode, som var håndgribelig og til at forholde sig til. Fordi det ikke altid er let at tage ind, når lægerne forsikrer, at det går fremad, hvis apparaterne ikke viser samme fremgang.

 - I dette tilfælde havde drengen ligget med samme ret høje PEEP i en uge. Det var ikke let at se på for forældrene. For de ved jo godt, at trykket helst skal nedad. Så de havde svært at tro lægernes ord om, at det går godt, når tallet nu ikke fulgte med. For de kan jo ikke se det på lungerne,” fortæller Anna Holst.

Samtidig var drengens mor meget optaget af, at en præcis måling med ultralyd måske kan betyde kortere indlæggelse.

 - Hvis man ikke er helt sikker, så kommer barnet jo ikke hjem. Men hvis man kan måle, at barnet er ok, før man er i stand til at skønne det klinisk, vil meget være vundet. For så behøver lægerne ikke at beholde barnet til observation “for at være på den sikre side”. Og den tid er meget værdifuld for de her forældre. For dem betyder det alverden at kunne komme hjem nogle uger tidligere, siger Anna Holst.

Børnenes tarv

Målet med projektet er at finde ud af, om ultralyd er den præcise og skånsomme målemetode, som alle bag forskningsprojektet håber. I givet fald vil metoden forholdsvis let kunne udbredes på tværs af afdelinger. I Danmark og over hele verden. For teknologien er absolut til at overskue. Målet og ønsket er, at lægerne i fremtiden kan have en ultralydsscanner koblet til en mobiltelefon i lommen, og at barnet kan undersøges, imens det ligger i forældrenes arme.

 - Men vi er kun lige begyndt. Hvis projektet falder ud, som vi håber, kan det danne grundlag for nødvendige større studier, hvor vi sammenligner målinger af PEEP fra ultralyd med den nuværende kliniske vurdering, forklarer Anna Holst.

Foreløbig er Patient 1 igennem undersøgelsen. Han var træt efter behandlingen. Men han klarede både sænkning af PEEP og lægernes undersøgelser fint og har i den grad fortjent det fine diplom som “videnskabsbaby i forskningsprojekt Open Lung”, som hans mor har modtaget på hans vegne.

Anna Holst håber, at det lykkes at finde endnu omkring 40 deltagere inden årsskiftet, hvor projektet skal evalueres. Foreløbig holder forskerne sig til de nyfødte fra Intensiv Nyfødt afdeling i Aarhus. Men perspektivet er, at alle nyfødte med lungesygdomme kan få gavn af lungeultralyd.