Elevernes indsats betyder utroligt meget for de ramte børn og deres familier

Nyheder om Team Rynkeby skoleløbet

<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR Skoleløb - 24-03-2018

Elevernes indsats betyder utroligt meget for de ramte børn og deres familier

Når mere end 100.000 børn løber til fordel for børn med alvorlige lungesygdomme, så gør det indtryk på de ramte børn og deres familier. Sådan lyder det fra Børnelungefonden.

Godt et døgn efter, at de sidste skoler lukkede ned for Team Rynkeby Skoleløbet 2018, har Birgitte Skøtt Lenstrup, kommunikationschef for Børnelungefonden og i Lungeforeningen, endnu ikke fået armene ned.

108.000 danske elever fra 340 skoler deltog i går i Team Rynkeby Skoleløbet og løb dermed til fordel for Børnelungefondens arbejde for de lungesyge børn.

- Det betyder utrolig meget for de lungesyge børn og deres familier, at så mange børn og skoler i år har valgt at involvere sig i Team Rynkeby Skoleløbet, siger hun.

- De lungesyge børn har i mange år været en ret overset patientgruppe i Danmark, og derfor kan jeg næsten ikke sætte ord på, hvor meget det betyder for børnene og deres familier, at der nu kommer fokus på netop deres sygdom. Det er stort for dem – og meget rørende, fortsætter Birgitte Skøtt Lenstrup.

70 procent til forskning
Udover at Team Rynkeby Skoleløbet i går gav de lungesyge børn tiltrængt opmærksomhed, så håber Birgitte Skøtt Lenstrup også, at børnenes indsats resulterer i, at der kommer penge til børnelungeområdet via de mikrosponsorater, som eleverne indgik inden løbet.

- 70 procent af de indsamlede midler går til forskning i lungesygdomme – og det betyder, at lægerne kan blive bedre til at behandle, og at vi måske også kan komme nærmere, hvordan vi kan forebygge lungesygdomme blandt børn, siger hun of fortsætter:

- Der er ca. 100.000 danske børn, der lider af astma. Det betyder, at det er ca. 10 procent af alle skolebørn – altså to-tre stykker i hver klasse – der har astma, og som selvfølgelig skal have noget behandling. Derfor skal vi også blive bedre til at finde de børn, der har astma, så de hurtigere kan komme i behandling, for så kan de fleste også leve et rigtig fint børneliv, fortsætter Birgitte Skøtt Lenstrup.

Støtte til alvorlige lungesygdomme
Kommunikationschefen tilbragte selv dagen i går på Firehøjeskolens afdeling i Vandel, hvor sjetteklasseseleven Emma Topbjerg Sørensen var det helt store samtaleemne.

Den snart 12-årige pige lider af den alvorlige og uhelbredelige lungesygdom, cystisk fibrose, og det er netop også disse sjældne og livstruende sygdomme, som pengene fra Team Rynkeby Skoleløbet skal bruges til at forske i.

- Der er omkring 1.000 børn, der lever med meget kritiske lungesygdomme, og dem skal vi selvfølgelig også kunne hjælpe bedre end i dag. Det kræver mere forskning, så vi kan finde ind til i kernen i disse sygdomme, så børnene kan behandles og få et liv, hvor lungesygdommen fylder mindst muligt, siger Birgitte Skøtt Lenstrup.

Hvis du mangler at indbetale et sponsorbidrag til en elev, der deltog i løbet i går, så kan du stadig nå det. Der er deadline den 20. april. Se skolernes unikke MobilePay-numre her.

Team Rynkeby News: Se eller gense lungesyge Emma løbe for Børnelungefonden 

Tilbage

Tour News

Team Rynkeby producerer løbende nyhedsindslag til Facebook. Se alle indslag her.

Se nyhedsindslag

Team Rynkeby Skoleløbet

Tilmeld din skole til Team Rynkeby Skoleløbet 2019. Det er helt gratis! 

Tilmeld her

Platinum Sponsors

Følg vores tur på Instagram