Team Rynkeby

Team Rynkeby

Team Rynkeby er et europæisk velgørenhedscykelhold, som hvert år cykler til Paris for at samle penge ind til børn med kritiske sygdomme og deres familier.

Team Rynkeby blev stiftet i 2002, da 11 motionscykelryttere med tilknytning til den danske juiceproducent Rynkeby Foods A/S besluttede sig for at cykle til Paris for at se afslutningen på Tour de France.

Rynkeby Foods var hovedsponsor for turen, men andre virksomheder bakkede også op. Faktisk var deltagerne på historiens allerførste Team Rynkeby-hold så gode til at skaffe sponsorater, at der var 38.000 DKK i overskud, da holdet returnerede til Danmark en god uge senere.

LÆS MERE: Sådan opstod Team Rynkeby.

Pengene donerede Team Rynkeby til børnekræftafdelingen på Odense Universitetshospital, og en tradition var født.

2.100 cykelryttere i otte lande

I dag består Team Rynkeby af 2.100 motionscykelryttere og 550 hjælpere fordelt på 57 lokale hold fra henholdsvis Danmark, Sverige, Finland, Norge, Færøerne, Island, Tyskland og Schweiz.

Deltagerne er udvalgt blandt tusindvis af ansøgere, som har udfyldt ansøgningsskemaet på Team Rynkebys website.

LÆS MERE: Sådan kommer du med på Team Rynkeby.

Pengene går til børn med kritisk sygdom

I gennem det meste af et år skal deltagerne ikke alene blive i stand til at cykle de godt 1.200 km til Paris – de forpligter sig også til at gøre en indsats for at rejse penge til børn med kritisk sygdom.

Gennem sine tre brands, Rynkeby, God Morgon og hohes C, dækker den tyske juicekoncern Eckes-Granini projektets centrale omkostninger i samarbejde med de organisationer, der samles penge ind til. Det betyder, at alle indsamlede midler går til organisationer, der hjælper børn med kritisk sygdom. I Danmark støtter Team Rynkeby to organisationer; Børnecancerfonden og Børnelungefonden.

I 2019 donerede Team Rynkeby 79,3 mio. DKK til organisationer, der hjælper børn med kritiske sygdomme - heraf gik de 29,4 mio. DKK til Børnecancerfonden og Børnelungefonden i Danmark. 

Team Rynkebys donationer

Tour News

Team Rynkeby producerer løbende nyhedsindslag til Facebook. Se alle indslag her.

Se nyhedsindslag

Platinum Sponsors

Følg vores tur på Instagram