167 legende børn skaffede 10.000 kr. til Børnecancerfonden
<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR Næstved - 13-01-2014

167 legende børn skaffede 10.000 kr. til Børnecancerfonden

Hele 167 børn mødte op, da Team Rynkeby Næstved afholdt sit første, store indsamlingsarrangement for byens borgere.

Team Rynkeby Næstved mærkede Næstved-borgernes store opbakning, da det lokale hold afholdt Store Legedag på Lille Næstved Skole i weekenden.

Hele 167 betalende børn og barnlige sjæle mødte op til arrangementet og sikrede dermed et overskud på 10.000 kr. til Team Rynkebys indsamling til Børnecancerfonden.

- Der kom næsten tre gange så mange børn, som vi havde regnet med, så vi er meget stolte og dybt taknemlige over den store opbakning, siger Mikael Hansen, PR-ansvarlig for Team Rynkeby Næstved.

Team Rynkeby Næstved er netop nu ved at lukke de sidste sponsorater med de lokale virksomheder, som ønsker deres logo på tøjet. Sideløbende har holdet taget hul på den indendørs træning, så grundformen er på plads, når holdet får udleveret deres cykler omkring 1. april.

Team Rynkeby kører til Paris fra den 4. til 11. juli 2014.

 

Tilbage

Tour News

Team Rynkeby producerer løbende nyhedsindslag til Facebook. Se alle indslag her.

Se nyhedsindslag

Lotteri

Skal du vinde en helt ny Škoda Fabia? Så køb en lodseddel til vores landsdækkende lotteri.

Se mere her

Platinum Sponsors

Følg vores tur på Instagram