5-årige Anton gav Team Rynkeby rørende start i Ringe
<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR Presse - 04-07-2015

5-årige Anton gav Team Rynkeby rørende start i Ringe

Rytterne fra Team Rynkeby Ringe og Odense fik en rørende afsked med Ringe, da 5-årige Anton sendte de fynske velgørenhedsryttere af sted mod Paris.

1. etape, Ringe: Flere hundrede mennesker var mødt op på Torvet i Ringe for at ønske de lokale ryttere fra Team Rynkeby Ringe og Odense god tur til Paris.

De to fynske hold er blandt de sidste af Team Rynkebys i alt 32 lokale hold, som har taget hul på dette års tur til Paris – 28 hold startede turen i går.

De mange mennesker på Torvet skabte en flot og rørende kulisse omkring det solbeskinnede torv i den midtfynske stationsby.

Rørt mor
Blandt de mange fremmødte var 5-årige Anton, der var mødt op på Torvet sammen med sin far og sin mor.

Anton, der er færdigbehandlet efter en alvorlig kræftsygdom, havde fået den helt særlige opgave, at han skulle skyde de 185 ryttere af sted fra Ringe.

Anton tog den store opmærksomhed i stiv arm, mens hans mor – 31-årige Jeanette Gervig Helbo-Themsen – der er rytter på Team Rynkeby Odense, havde sværere ved at holde følelserne tilbage.

- Jeg er meget berørt, meget beæret og stolt over, at Anton skal sende rytterne af sted i dag.

- Det seneste år har været et levende helvede, men man lærer at leve i det – det bliver man nødt til for sit barns skyld. Han har det jo godt, og vi er kommet igennem det som familie endnu en gang, siger Jeanette Gervig Helbo-Themsen.

Håbede på maskingevær
Anton fik konstateret kræft den 8. marts 2013, da han var bare tre år gammel, og udsigterne for helbredelse var fra starten meget dårlige.

- Han havde alle ods imod sig, og lægerne troede ikke på, at han ville overleve. Men det gjorde han. Og nu står vi her, og Anton skal skyde starten i gang, og jeg skal på cyklen mod Paris. Familien er her, og vennerne er her, så det bliver jo ikke større, siger Jeanette Gervig Helbo-Themsen.

Arrangørerne fra Ringe Handelsstandsforening var dog kort før starten ved at få problemer Anton, da han blev præsenteret for statpistolen.

- Anton er fem år gammel, og han har en livlig fantasi. Så han havde regnet med, at det var et rigtig maskingevær, at han skulle skyde starten i gang med, så han blev da lidt skuffet, da det viste sig, at det bare var en hundeproppistol, griner Jeanette Gervig Helbo-Themsen.

Team Rynkeby Ringe og Odense har netop ankommet med færgen over Fynshav og fortsætter 1. etape mod Padborg og videre over grænsen. Følg turen live på: www.team-rynkeby.dk/liveDK.

Tilbage

Tour News

Team Rynkeby producerer løbende nyhedsindslag til Facebook. Se alle indslag her.

Se nyhedsindslag

Lotteri

Skal du vinde en helt ny Škoda Fabia? Så køb en lodseddel til vores landsdækkende lotteri.

Se mere her

Platinum Sponsors

Følg vores tur på Instagram