Aalborg Pirates sætter Team Rynkeby på tøjet
<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR Nordjylland - 13-02-2014

Aalborg Pirates sætter Team Rynkeby på tøjet

Når Aalborg Pirates går på isen i Superisligaen i denne sæson er det med Team Rynkeby og Børnecancerfondens logo på tøjet.

FC Barcelona gør det. Brøndby har gjort det. Og nu stiller Aalborg Pirates også logoplads til rådighed for en god sag.

Den nordjyske ishockeyklub har valgt at donere en del af pladsen på sine spillertrøjer til Team Rynkeby Nordjylland. Det betyder, at Team Rynkeby og Børnecancerfondens logoer er placeret side om side nederst på trøjerne.

Peter Thorsø, holdkaptajn for det nordjyske Team Rynkeby-hold, er stolt af, at holdet har fået en så fornem platform til at synliggøre Team Rynkebys kamp mod børnekræft.

- Det er en meget fin gestus fra Aalborg Pirates. Der er ingen tvivl om, at det giver vores indsamling vigtig synlighed i Nordjylland. Og det kan være med til at inspirere folk til at støtte vores arbejde, siger han.

- Det er unikt, at et professionelt sportshold i Danmark støtter vores arbejde på den måde, siger Peter Thorsø.

Team Rynkeby Nordjylland vil desuden være til stede ved flere af Aalborg Pirates hjemmekampe i foråret, hvor holdet vil lave forskellige fundraising-fremstød.

Det er i øvrigt ikke første gang, at et ishockeyhold støtter Team Rynkeby. Malmö Redhawks fra Allsvenskan støtter også Team Rynkeby Malmö denne sæson.

 

Tilbage

Tour News

Team Rynkeby producerer løbende nyhedsindslag til Facebook. Se alle indslag her.

Se nyhedsindslag

Lotteri

Skal du vinde en helt ny Škoda Fabia? Så køb en lodseddel til vores landsdækkende lotteri.

Se mere her

Platinum Sponsors

Følg vores tur på Instagram