Børnenes dag i Illums Bolighus
<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR København - 21-05-2014

Børnenes dag i Illums Bolighus

Illums Bolighus sætter børnene i centrum på lørdag, hvor bolighuset vil forsøge at rejse 200.000 kr. til Team Rynkebys indsamling til Børnecancerfonden.

Illums Bolighus har stablet en ambitiøs indsamlingsaktivitet på benene, som – hvis alt går vel – skal resultere i 200.000 kr. til Team Rynkebys indsamling til Børnecancerfonden.

Bolighuset arrangerer i samarbejde med Team Rynkeby København ’Børnenes dag’ i Illums Bolighus på Amagertorv lørdag den 24. maj 2014 kl. 10-18.

- Arrangementet stiler efter at tilbyde en oplevelsesrig dag i den gode sags tjeneste, og Illums Bolighus har sammen med sine leverandører doneret produkter for at støtte kampen mod børnecancer, fortæller Bo Overgaard, sektionschef i Illums Bolighus og rytter på Team Rynkeby København.

I stueetagen i bolighuset bliver der blandt andet serveret smagsprøver af is, lakrids, Rynkeby-juice og kage. Og på 2.sal vil der være musik fra en DJ.

Designermøbler på auktion
For at nå indsamlingsmålet på 200.000 kr. har Illums Bolighus igangsat en auktion af blandt andet designermøbler på auktionssitet Lauritz.com.

Derudover vil der i mange af bolighusets afdelinger i København kunne købes produkter til fordelagtige priser, hvor hele beløbet går ubeskåret til Børnecancerfonden.

Se auktionen hos Lauritz.com og se hvilke produkter, som kan købes til fordel for Team Rynkebys indsamling til Børnecancerfonden på selve dagen den 24. maj.

 

Tilbage

Tour News

Team Rynkeby producerer løbende nyhedsindslag til Facebook. Se alle indslag her.

Se nyhedsindslag

Lotteri

Skal du vinde en helt ny Škoda Fabia? Så køb en lodseddel til vores landsdækkende lotteri.

Se mere her

Platinum Sponsors

Følg vores tur på Instagram