Bruttotrupperne til Team Rynkebys 44 hold er nu udtaget
<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR Presse - 02-09-2016

Bruttotrupperne til Team Rynkebys 44 hold er nu udtaget

2.124 personer får i dag besked om, at de er udtaget til bruttotruppen til et af de lokale Team Rynkeby-hold til den kommende sæson.

Over 2.900 mennesker fra Danmark, Sverige, Norge, Finland, Færøerne og Island har ansøgt om en plads på Team Rynkeby 2017.

I dag får 2.124 af dem besked om, at de er udtaget til bruttotruppen til et af Team Rynkebys 44 lokale hold.

Det betyder i de langt de fleste tilfælde, at ansøgerne bliver indkaldt til et lokalt informationsmøde i september, hvorefter den endelige trup udtages, fortæller Carl Erik Dalbøge, direktør i Team Rynkeby Fonden.

- Selvom vi har udvidet projektet med seks hold til den kommende sæson, kan vi ikke sikre en plads til alle. Bruttotruppen skal derfor reduceres til omkring 1.700 ryttere i løbet af september, siger han fortsætter:

- På de lokale informationsmøder skal ansøgerne helst få et klart billede af, hvad vi forventer af dem træningsmæssigt, indsamlingsmæssigt og socialt, og herefter vil nogle af ansøgerne måske springe fra. Hvis det ikke er tilfældet – og hvis det lokale hold har udtaget flere deltagere, end de har brug for – så er det holdkaptajnen og den lokale styregruppes opgave at skære holdet ned til maksimalt 50 ryttere, siger Carl Erik Dalbøge.

Svær beslutning
Ifølge Team Rynkeby-direktøren har det ikke været nogen let opgave for holdkaptajnerne at sige nej til næsten 800 ansøgere – og det bliver ikke lettere, at bruttotrupperne skal skæres yderligere ned.

- Der bliver lagt meget sjæl i de fleste ansøgninger, og der er desværre rigtig mange gode ansøgere, som vi må takke nej til. Men vi har forpligtet de lokale hold til, at de skal sætte hold, som afspejler samfundet.

- Team Rynkeby skal på alle måder være et folkeligt projekt med en passende fordeling af mænd og kvinder, en passende aldersspredning og en passende forskellighed i uddannelse og erhverv – samtidig må maksimalt halvdelen af rytterne have cyklet turen før, siger Carl Erik Dalbøge.

Når de 44 lokale hold er sat i udgangen af september vil de bestå af godt 1.700 ryttere og 450 hjælpere. Team Rynkeby cykler til Paris fra den 8. til 15. juli 2017.

 

Tilbage

Tour News

Team Rynkeby producerer løbende nyhedsindslag til Facebook. Se alle indslag her.

Se nyhedsindslag

Lotteri

Skal du vinde en helt ny Škoda Fabia? Så køb en lodseddel til vores landsdækkende lotteri.

Se mere her

Platinum Sponsors

Følg vores tur på Instagram