Daniel: Jeg har tænkt meget på børnene
<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR Presse - 11-07-2014

Daniel: Jeg har tænkt meget på børnene

Når turen til Paris har været hård for 28-årige Daniel Kulonka, har han tænkt på de børn, som Team Rynkeby samler penge ind til.

7. etape, Paris: Det var en træt og glad Daniel Kulonka, som tidligere i dag ankom til Paris med Team Rynkeby.

Den 28-årige velgørenhedsrytter, som selv havde kræft som barn og derfor fik fjernet sit højre ben, har som alle andre Team Rynkeby-ryttere haft en hård og udfordrende tur til Paris.

Det brutale vejr og de bratte opkørsler i Belgien har fået Daniel Kulonka til at sende mange tanker til de børn, som sad på første række, da han for en uge siden gik på scenen på Rigshospitalet og fortalte sin personlige kræfthistorie i forbindelse med starten i København.

- Jeg har tænkt rigtig meget på de syge børn undervejs – det er jo derfor, at vi gør det her. Hver gang vi har siddet på en eller anden skodbakke og tænkt, at det hele var umuligt, så er der gået mange tanker til børnene, siger Daniel Kulonka.

- Jeg ved, hvordan børnene har det – og de har det ad helvedes til, fortsætter han.

Daniel Kulonka blev meget berørt af den modtagelse, som de 1.153 ryttere fik i Paris, hvor flere tusinde pårørende hilste rytterne velkommen ved Invalidekirken.

- Det var ubeskriveligt. Det var fedt. Jeg fik helt gåsehud og tårer i øjnene. Det var vildt, at der var kommet så mange mennesker, siger han.

I aften fejrer deltagerne afslutningen på årets tur. Til september mødes deltagerne igen, når Team Rynkeby overrækker årets indsamlede midler til Børnecancerfonden.

 

Tilbage

Tour News

Team Rynkeby producerer løbende nyhedsindslag til Facebook. Se alle indslag her.

Se nyhedsindslag

Lotteri

Skal du vinde en helt ny Škoda Fabia? Så køb en lodseddel til vores landsdækkende lotteri.

Se mere her

Platinum Sponsors

Følg vores tur på Instagram