Erfaren hundefører deler sin viden til fordel for Børnecancerfonden
<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR Nordsjælland - 14-03-2017

Erfaren hundefører deler sin viden til fordel for Børnecancerfonden

Kaare Dalslet har mere end 40 års erfaring med hunde – blandt andet som hundefører i politiet. Nu deler han ud af sin viden i et unikt kursus til fordel for Børnecancerfonden.

Hvorfor “gør” min hund, som den “gør”?

Det spørgsmål forsøger den erfarne hundefører og Team Rynkeby Nordsjælland-rytter Kaare Dalslet at besvare i forbindelse med et intensivt hundetræningskursus til fordel for Børnecancerfonden.

Kurset finder sted i Hillerød Brugshundeklub, Texasvej 37, 3400 Hillerød, den 25. eller 26. marts 2017 – begge dage kl. 9-15.

Kurset henvender sig til alle hundeejere, der har en hund, som gør – eller ikke gør – ting, der ikke umiddelbart er logiske og samtidig irriterende, fortæller Kaare Dalslet.

- Det er både for familiehunden og konkurrencehunden. Det kan være, at hunden ikke kommer, når man kalder, gør i haven, er aggressiv over for andre hunde, ikke kan være alene hjemme, trækker i snoren, er stresset eller på anden måde udviser adfærd, som frustrerer eller irriterer i dagligdagen, siger Kaare Dalslet, der afholder kurset sammen med en anden erfaren hundetræner, Thomas Boysen.

Kurset koster 400 kr., og hele beløbet går ubeskåret til Børnecancerfonden via Team Rynkeby Fonden. Der er plads til maksimalt 16 kursister.

Tilmelding sker på mail til Kaare Dalslet og deltagergebyret indbetales direkte på Kaare Dalslets online indsamling til Børnecancerfonden.

Tilbage

Tour News

Team Rynkeby producerer løbende nyhedsindslag til Facebook. Se alle indslag her.

Se nyhedsindslag

Lotteri

Skal du vinde en helt ny Škoda Fabia? Så køb en lodseddel til vores landsdækkende lotteri.

Se mere her

Platinum Sponsors

Følg vores tur på Instagram