Gamle juletræer gav tusindvis af kroner til børn med kræft
<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR Presse - 19-01-2016

Gamle juletræer gav tusindvis af kroner til børn med kræft

Det væltede ind med henvendelser fra hele landet, da Team Rynkeby Næstved skrev på Facebook, at holdet ville hente folks gamle juletræer for en donation på 50 kr.

De seneste to år har Team Rynkeby Næstved solgt juletræer, som en del af holdets indsamlingsaktiviteter til Børnecancerfonden.

Denne jul udvidede det lokale Team Rynkeby-hold dog sin juleservice og tilbød også at hente folks brugte juletræ efter jul – og det tilbud skulle vise sig at være lidt af en succes. For da holdet annoncerede idéen på Facebook midt i december, væltede det ind med henvendelser fra hele landet.

Hundredvis af mennesker ønskede hjælp til at få fjernet deres juletræ efter jul, fortæller Mikael Kastrup Hansen, viceholdkaptajn på Team Rynkeby Næstved.

- Facebook-opslaget spredte sig som en steppebrand på Facebook, og i skrivende stund er det blevet set af godt 50.000 mennesker. Vi har fået over 500 henvendelser fra personer fra hele landet, der gerne vil have hentet deres gamle juletræ, siger Mikael Kastrup Hansen.

Det var dog ikke alle, der kunne få hentet deres juletræ af Team Rynkeby Næstved.

- Vi var en 20-25 deltagere, der hentede juletræer, og vi måtte fokusere på Næstved-området. Men på lidt over en uge hentede vi 350 juletræer og indkasserede dermed næsten 20.000 kroner til Børnecancerfonden, fortæller Mikael Kastrup Hansen.

Gentager succesen
Ifølge viceholdkaptajnen er der ingen tvivl om, at Team Rynkeby Næstved vil gentage servicen igen til jul.

- Ikke nok med, at vi har samlet en masse penge ind til Børnecancerfonden, så har vores lille juleservice også spredt en masse glæde. Vi er blevet mødt med lutter brede smil, og jeg er overbevist om, at idéen kan kopieres af vores Team Rynkeby-kolleger i hele Norden med stor succes, siger Mikael Kastrup Hansen.

Team Rynkeby Næstved hentede juletræer frem til den 4. januar 2016.

Tilbage

Tour News

Team Rynkeby producerer løbende nyhedsindslag til Facebook. Se alle indslag her.

Se nyhedsindslag

Lotteri

Skal du vinde en helt ny Škoda Fabia? Så køb en lodseddel til vores landsdækkende lotteri.

Se mere her

Platinum Sponsors

Følg vores tur på Instagram