Her er Team Rynkebys kendisser
<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR Presse - 14-03-2014

Her er Team Rynkebys kendisser

To ministre, en Melodi Grand Prix-vinder og en kendt tv-vært. Det er nogle af de kendte mennesker, som er med, når Team Rynkeby cykler til Paris til sommer.

Når 852 danskere sætter sig på cyklen den 4. og 5. juli for at cykle de godt 1.200 km fra Danmark til Paris for at samle penge ind til Børnecancerfonden, er der en håndfuld af dem, som er lidt mere kendte end de andre.

På deltagerlisten til dette års Tour de Paris finder man blandt andre de to ministerkolleger Magnus Heunicke og Manu Sareen, den nyslåede, danske Melodi Grand Prix-vinder Basim, tv-værten Bubber, Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl samt den tidligere landholdsanfører Thomas Helweg.

Desuden er der comeback til forhenværende statsminister Lars Løkke Rasmussen, som havde sin seneste optræden i Team Rynkeby-trøjen i 2012. Turen til sommer bliver Venstre-formandens sjette tur til Paris til fordel for Børnecancerfonden.

- Når vi sidder på cyklen iført den gule trøje, så er der ikke forskel på folk. Men det er klart, at det gør det lidt lettere for os at sprede budskabet om indsamlingen, når der er nogle personligheder, som stikker lidt ud i forhold til resten af flokken, siger Carl Erik Dalbøge, direktør i Team Rynkeby Fonden.

Team Rynkeby cykler til Paris fra den 4.-5. juli til den 11. juli 2014. I alt deltager 1.200 cykelryttere og 260 hjælpere fordelt på 26 hold i seks lande.

Team Rynkebys kendisser 2014

Anna Mee Allerslev, borgmester i Københavns Kommune, TR Rigshospitalet
Basim, musiker, TR Ringe
Bergur Løkke Rasmussen, medlem af Regionsrådet i Region Hovedstaden, TR Ringe
Bubber, tv-vært, TR Ringe
Dennis Flydtkjær, medlem af Folketinget, TR Midt-Vest
Erling Bonnesen, medlem af Folketinget, TR Odense
Henrik Jandorf, skuespiller, TR Vestsjælland
Knud Løkke Rasmussen, medlem af byrådet i Fredensborg Kommune, TR Nordsjælland
Kristian Thulesen Dahl, medlem af Folketinget, TR Ringe
Lars Løkke Rasmussen, tidligere statsminister, TR Ringe
Magnus Heunicke, transportminister, TR Næstved
Manu Sareen, minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, TR Rigshospitalet
Marianne Nielsen, direktør i Børnecancerfonden, TR Vordingborg
Mark Anthony, motivator og med i Tv3's "Kræsne Købere", TR Nordsjælland
Sten Knuth, borgmester i Slagelse Kommune, TR Vestsjælland
Søren Kjærsgaard, borgmester i Holbæk Kommune, TR Holbæk
Thomas Helveg, tidligere fodboldspiller, TR Odense
Tina French Nielsen, rådmand i Aalborg Kommune, TR Nordjylland
Torben Keller, bokser hos Team Sauerland, TR Nordjylland

Tilbage

Tour News

Team Rynkeby producerer løbende nyhedsindslag til Facebook. Se alle indslag her.

Se nyhedsindslag

Lotteri

Skal du vinde en helt ny Škoda Fabia? Så køb en lodseddel til vores landsdækkende lotteri.

Se mere her

Platinum Sponsors

Følg vores tur på Instagram