Kørte 15.000 kr. ind til børn med kræft
<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR Presse - 07-10-2013

Kørte 15.000 kr. ind til børn med kræft

24 Timers Le Mans i Ballerup Super Arena sikrede Team Rynkeby 3.554 omgange på cykelbanen og 15.050 kr. til Børnecancerfonden.

I 24 timer i træk skiftedes 11 ryttere fra henholdsvis Team Rynkeby København, Vordingborg, Vestsjælland, Trekanten, Sønderjylland og Ringe til at tilbagelægge den ene omgang efter den anden på cykelbanen i Ballerup Super Arena i forbindelse med cykeleventen 24 Timers Le Mans i sidste uge.

Og selvom det hverken blev til guld, sølv eller bronze for det gulklædte velgørenhedshold, så bar anstrengelserne alligevel frugt.

Inden løbet havde fire af de konkurrerende cykelhold nemlig indvilget i at donere 1 kr. for hver omgang, de hver især kørte til Team Rynkebys indsamling til Børnecancerfonden.

I alt blev det til 15.050 kr. fra Kaels El & Data P/S, Confidence Partner ApS, Christensen Kjærulff og 24 Timers Le Mans.

- Det kan godt være, at vi ikke var det hurtigste hold på banen, men vi var det eneste hold, som kom hjem med 15.000 kr. til Børnecancerfonden, sagde en glad, men lidt træt Kjeld Hansen, holdkaptajn for Team Rynkeby København.

Team Rynkeby sluttede på en 16. plads ud af de i alt 19. startende hold.

Du kan tilmelde dit eget hold til 24 Timers Le Mans 2014 her.

 

Tilbage

Tour News

Team Rynkeby producerer løbende nyhedsindslag til Facebook. Se alle indslag her.

Se nyhedsindslag

Lotteri

Skal du vinde en helt ny Škoda Fabia? Så køb en lodseddel til vores landsdækkende lotteri.

Se mere her

Platinum Sponsors

Følg vores tur på Instagram