Laver juletræspynt til fordel for Børnecancerfonden
<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR Presse - 21-11-2014

Laver juletræspynt til fordel for Børnecancerfonden

SP Stål i Vojens har sammen med Team Rynkeby Sønderjylland designet en lille serie af juletræspynt, som støtter kampen mod børnekræft.

SP Stål i Vojens har igennem flere år produceret juletræspynt til virksomheder og sportsklubber, og nu har virksomheden også skabt en lille serie bestående af fire forskellige juleuroer til Team Rynkeby.

Juleuroerne er fremstillet i blank metal på SP Ståls maskinfabrik i Vojens. Normalprisen er 125 kr. pr. stk., men i Team Rynkeby-regi koster debare 100 kr. pr. stk. – heraf går 45 kr. til Team Rynkebys indsamling til Børnecancerfonden.

- Jeg har i flere år ønsket at være en del af Team Rynkeby, og da jeg endelig fik chancen i år, så tænkte jeg, at dette kunne være et godt og meningsfuldt supplement til holdets mange indsamlingsaktiviteter, siger Per Larsen, indehaver af SP Stål og rytter på Team Rynkeby Sønderjylland.

Virksomheden har indtil videre produceret 400 styk, som gerne skulle være solgt, inden julen for alvor melder sin ankomst – og Per Larsen og kollegerne producerer gerne flere, hvis efterspørgslen stiger, fortæller han.

- Vi laver lige så mange, som der behøves. Men vi er også godt tilfredse, hvis vi kan sælge de 400 juleuroer – så bliver de alligevel små 18.000 kr. til Børnecancerfonden, siger Per Larsen, som desuden har tegnet i guldsponsorat med Team Rynkeby Sønderjylland.

Ønsker du at bestille en Team Rynkeby juleuro, kan du kontakte Per Larsen på pela@sp-staal.dk.

 

Tilbage

Tour News

Team Rynkeby producerer løbende nyhedsindslag til Facebook. Se alle indslag her.

Se nyhedsindslag

Lotteri

Skal du vinde en helt ny Škoda Fabia? Så køb en lodseddel til vores landsdækkende lotteri.

Se mere her

Platinum Sponsors

Følg vores tur på Instagram