Lines smukke hilsen
<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR Presse - 07-07-2014

Lines smukke hilsen

”Du kan ikke lukke mørket ude, men du kan lukke lyset ind”, står der på brystet af rytterne på Team Rynkeby Trekanten. Citatet stammer fra Line Strini, som døde af kræft blot 17 år gammel.

3. etape: Haselünne: Kort før 17-årige Line Strini døde af kræft lavede hun en julekalender til sin familie bestående af 24 citater – ét citat for hver dag fra den 1. december til juleaften.

Citaterne har det tilfælles, at de alle er meget positive og giver udtryk for det lyse sind, som prægede den unge pige helt frem til hendes alt for tidlige død.

Til Lines begravelse var de 24 citater trykt på sidste side i det blad, som blev omdelt i kirken, og hendes kusine fik derfor den idé, at citaterne skulle samles på en plakat, som efterfølgende er blevet udgivet og solgt til fordel for Team Rynkebys indsamling til Børnecancerfonden.

Indtil videre har plakaten skaffet 260.000 kr. til kampen mod børnekræft.

Trykt på trøjerne
Et af citaterne ”Du kan ikke lukke mørket ude, men du kan lukke lyset ind” er desuden blevet trykt på brystet af Team Rynkeby Trekantens trøjer.

Her er Lines far, Peter Strini, nemlig rytter, og citatet blev placeret på trøjerne, uden han vidste det som en hyldest til Line og hele families arbejde for Børnecancerfonden.

- Jeg er meget rørt og overrasket over al den opmærksomhed. Det er en fantastisk følelse at vide, at man er med til at gøre en forskel, sagde Peter Strini i forbindelse med Team Rynkeby Trekantens start i Kolding i fredags.

Her fik Peter og hans kone Ann overrakt et maleri af kunstneren Marianne Ploug, som symboliserer citatet på trøjerne.

 

Tilbage

Tour News

Team Rynkeby producerer løbende nyhedsindslag til Facebook. Se alle indslag her.

Se nyhedsindslag

Lotteri

Skal du vinde en helt ny Škoda Fabia? Så køb en lodseddel til vores landsdækkende lotteri.

Se mere her

Platinum Sponsors

Følg vores tur på Instagram