<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR Presse - 04-07-2015

Team Rynkeby koger i Nordtyskland

Team Rynkeby har taget hul på turen til Paris i fantastisk sommervejr med temperaturer på over 30 grader. Men varmen er også en udfordring for rytterne.

1. etape, Padborg: Mens mange danskere nyder den skønne sommerlørdag ved stranden, knokler Team Rynkebys 1.400 velgørenhedsryttere i pedalerne på vej mod Paris.

Solen bager bag noget højtliggende varmedis i Nordtyskland lige nu, og temperaturen i asfalt-højde er på den pæne side af 30 grader.

Flere ryttere allerede udfordret af varmen, og derfor er det vigtigt, at sørge for at drikke en masse, fortæller Anders Damgaard, der har været en del af det professionelle cykelfelt som pressechef for Bjarne Riis.

Han er nu partner i virksomheden Peloton og personlig træner for de Rynkeby-medarbejdere, der deltager på turen.

- Væsketabet afhænger naturligvis af, hvor meget man sveder, men som tommelfingerregel bør rytterne drikke en af de store 750 ml flasker i timen, siger Anders Damgård.

Det betyder, at når det er så varmt, som det er i øjeblikket, så skal rytterne drikke 7-10 liter væske om dagen. Og det giver travlhed hos serviceholdet, som skal servere over 500 liter væske for rytterne i løbet af en etape.

Vær opmærksom
Varmen betyder også, at rytterne være opmærksomme på de klassiske tegn på dehydrering, fortæller Anders Damgaard.

- Hvis rytterne ikke skal af og tisse en gang i mellem, så er det fordi, at de ikke får nok at drikke. Derudover skal rytterne være opmærksomme på svimmelhed og overophedning – nogle ryttere kan sågar føle, at de pludselig begynder at fryse.

- Der er kun én til at gøre, hvis man oplever dehydrering: Det er skygge, og så skal man bare drikke en masse. Hvis man først er blevet dehydreret, så er det faktisk svært at komme tilbage uden en pause, siger han.

Tilføj salte
For mange ryttere er det dog ikke nok kun at drikke vand.

- I denne varme kan det være svært at drikke lige så meget, som man sveder. Derfor kan rytterne med fordel supplere med elektrolytter og salttabletter, da de giver rytterne nogle af de salte og mineraler, som er nødvendige. Desuden er de med til at holde vandet i kroppen, siger Anders Damgaard.

Ifølge vejrudsigterne ser det ud til, at det gode sommervejr fortsætter i Nordtyskland, men i morgen ser det trods alt ud til, at temperaturen falder lidt.

Følg turen live på: www.team-rynkeby.dk/liveDK.

Tilbage

Tour News

Team Rynkeby producerer løbende nyhedsindslag til Facebook. Se alle indslag her.

Se nyhedsindslag

Har du vundet?

Er du vinderen af en VW up!? Se om du har vundet her.

Se mere her

Platinum Sponsors

Følg vores tur på Instagram