Følg Team Rynkebys ankomst til Paris LIVE fra kl. 13:00
<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

All teams DK - 06-07-2019

Følg Team Rynkebys ankomst til Paris LIVE fra kl. 13:00

Team Rynkeby LIVE-streamer hele velgørenhedscykelholdets ankomst til Paris i dag. Du kan følge ankomsten LIVE fra denne side fra kl. 13.

Paris, 7. etape: Flere tusinde mennesker forventes at modtage Team Rynkeby i Paris, når velgørenhedscykelholdet i dag ankommer til den franske hovedstad efter otte dage i sadlen i den gode sags tjeneste.

De 2.000 ryttere fra syv lande ankommer til 'Prairie du Cercle Sud' mellem kl. 13:30 og 14:30.

Hvis du ikke er i Paris, kan du følge hele begivenheden LIVE på denne side fra kl. 13, hvor Heidi Frederikke Sigdal og Mikkel Tholstrup Dahlqvist vil guide seerne igennem.

- Selvom der kommer enormt mange mennesker til Paris i dag, så ved vi, at der sidder rigtig mange mennesker derhjemme, som gerne vil følge med, når rytterne ankommer. Team Rynkeby påvirker enormt mange mennesker i hele Europa og rigtig mange har fulgt med hele ugen. I dag kulminerer det hele, og det bliver de store følelsers dag, og det er der naturligvis stor interesse for, siger Carl Erik Dalbøge, direktør i Team Rynkeby Fonden.

54 hold fra syv lande
Team Rynkeby-feltet er i år rekord stort.

Hele 54 hold fra syv lande stiller til start. Holdene har kørt af forskellige ruter til Paris, og det er først på 'Prairie du Cercle Sud', at alle holdene samles og turen formelt afsluttes.

- Udover de 2.000 ryttere har vi i år 500 servicefolk med, der stiller pavilloner op på pladsen, hvor deltagerne og deres pårørende samles i takt med, at holdene kommer ind. Det bliver en stor dag, hvor der er mange glade gensyn, men der vil helt sikkert også sprede sig en lidt vemodig stemning blandt deltagerne, når det pludselig går op for dem, at det er slut, siger Carl Erik Dalbøge.

Er du i Paris?
Hvis du er i Paris og har lyst til at deltage i afslutningsarrangementet, så kan du læse meget mere om, hvordan du finder frem til pladsen her.

'Prairie du Cercle Sud' åbnes for familier og venner kl. 12, og arrangementet på pladsen afsluttes kl. 16. Herefter holdene kører ud til deres respektive hoteller.

Pårørende, der kommer til pladsen med metroen, skal stå af ved 'Métro Porte de Pantin' (linje 5).

- Vi ser frem til at møde venner og familier i Paris. Det bliver på alle måder en fantastisk dag, siger Carl Erik Dalbøge.

Er du ikke i Paris, så kan du følge ankomsten nedenfor

LIVE fra Paris starter herunder kl. 13:

Tilbage

Tour News

Team Rynkeby producerer løbende nyhedsindslag til Facebook. Se alle indslag her.

Se nyhedsindslag

Platinum Sponsors

Følg vores tur på Instagram