Ofte stillede spørgsmål

Deltagelse

Cykelturen til Paris afvikles fra den 29. juni til 6. juli 2024.

Næste år afvikles turen 5.-12. juli 2025

Du kan deltage som enten rytter eller serviceperson. Det kan du læse mere om her.

For begge dele gælder det, at du skal udfylde et ansøgningsskema, som du finder lige her.

Det er vigtigt for os, at alle deltagere får en god oplevelse. Det betyder, at vi kan blive nødt til at sige nej til ansøgere, simpelthen fordi vi ikke kan følge med logistikken – at sikre at cykler og tøj produceres i ordentlig kvalitet, leveres til tiden, at der er overnatning ned gennem Europa og af en fornuftig standard m.m. Du kan læse vores udvælgelseskriterier her.

Skulle du få afslag på din ansøgning, så er du stadig mere end velkommen til at ansøge til næste sæson. 

Vi lægger stor vægt på, at alle deltagere er dedikerede og brænder fortil sagen. Derfor er det en fordel, hvis du kan fortælle, hvorfor du ønsker at være med. Det er også en fordel, hvis du fortæller, hvad du kan bidrage med. Måske er du rutineret motionscyklist, måske har du kontakt til en spændende sponsor, måske er du god til at reparere cykler, skrive blogs, lave videofilm eller noget helt sjette.

Du modtager en kvitteringsmail, når du har udfyldt ansøgningsskemaet. Hvis du ikke har modtaget en mail, kan du undersøge, om den sidder fast i dit spamfilter, eller du måske har skrevet din mailadresse forkert.

Kontakt os på support@team-rynkeby.com, hvis du stadig ikke modtager en kvittering for din ansøgning.    

Nej. Holdkaptajnerne sammensætter det hold, de mener, er bedst ud fra de personer, der har ansøgt, og - i det omfang det er muligt - efter at have en ligelig repræsentation i forhold til køn, alder og beskæftigelse.

Hver ansøgning vurderes individuelt, så vi kan ikke garantere, at I kommer afsted sammen.

For at deltage på Team Rynkeby skal du være fyldt 18 år – til gengæld har vi ikke nogen øvre aldersgrænse.

Vi tilstræber os på, at du får besked indenfor en uge efter ansøgningsfristen.

I sæson 2024/2025 koster det 23.619 DKK at være rytter på Team Rynkeby. Prisen dækker carbon-cykel, cykeltøj, hoteller og mad. Dertil kan der komme ekstra udgifter (typisk 2.000 til 5.000 DKK) til vintercykeltøj, cykelsko, cykelbriller, træningsture, færgetransport, ekstra overnatninger samt hjemtransport fra Paris. Service personerne betaler 4.300 DKK for at være med.

Alle deltagere på Team Rynkeby forpligter sig til at gøre en indsats for at samle penge ind til børn med kritiske sygdomme. Nogle deltagere har let adgang til virksomheder, som ønsker at blive sponsor – andre har lidt sværere ved det. Derfor sætter vi heller ikke noget beløb på, hvor meget den enkelte deltager skal bidrage med – vi vil blot, at alle skal gøre en indsats.

Du kan se den komplette holdoversigt her.

Du skal ikke tøve med at ansøge, hvis der ikke er et hold i dit lokalområde. Kontakt den danske landechef Steffen på stju@team-rynkeby.com for at høre mere om dine muligheder.

Hver gang Team Rynkeby udvider og starter nye hold, sker det på initiativ af lokale kræfter. Derfor er det heller ikke utænkeligt, at du kan være med til at starte et Team Rynkeby-hold op i dit lokalområde. Kontatkt den danske landechefen i Team Rynkeby Danmark for at drøfte mulighederne.

Etablér dit eget Team Rynkeby firmahold og styr jeres CSR- arbejde. Med et Team Rynkeby firmahold kan viser I, at I bygger på akkurat de samme værdier som Team Rynkeby, med mantraet om at gøre noget godt for andre, gøre noget godt for en selv og gøre det i et forpligtende fællesskab. Sagen er den samme, nemlig at indsamle penge til kritisk syge børn og deres familier. Et Team Rynkeby firmahold giver jer råderet over sammensætningen af holdet og til selv at invitere jeres medarbejdere og forretningsforbindelser med ombord. En oplagt mulighed for at sætte fokus på teambuilding, medarbejderkultur, sundhed og velgørenhed. 

Kontakt den danske Country Manager for at drøfte mulighederne.

Vi anbefaler, at man har cyklet cirka 2.500 km på cyklen inden Tour de Paris – eller cirka 125 timer igennem de 10 måneder inden Tour de Paris for at opnå den nødvendige form til at deltage hele vejen.

Udstyr

Alle deltagere cykler på den officielle Team Rynkeby-racercykel
Cyklen er en del af pakken, som du køber, når du tilmelder dig Team Rynkeby, og du kan selvfølgelig beholde cyklen efterfølgende. Har du en cykel fra tidligere års deltagelse, kan du sagtens bruge den.

Hvis du aldrig har kørt på cykel før, så vil du opleve, at der vil komme ekstra udgifter udover deltagerbetalingen. Du får blandt andet brug for cykelsko, cykelbriller samt muligvis noget ekstra cykeltøj til både spinning og vintertræning. Desuden kommer der sandsynligvis udgifter til vedligeholdelse af cyklen.

Tour De Paris

Turen fra Danmark til Paris er ca. 1.200 km lang og køres over syv etaper. Nogle hold kører dog en prolog dagen før den egentlige start, så disse hold kører i virkeligheden i otte dage. Den korteste etape er omkring 100 km, mens den længste er omkring 200 km. Turens længde afhænger af, hvilken vej det enkelte hold kører.

Turen til Paris er ikke et cykelløb på tid, men en motionscykeltur, hvor alle skal kunne være med. Holdene kører normalt med en gennemsnitsfart på omkring 25-27 km/t.

Af praktiske og sikkerhedsmæssige årsager kører holdene hver for sig hele vejen til Paris. De enkelte hold kører til Paris hver for sig. Nogle af holdene vil dog starte r dog i den samme byer og mere eller mindre følger mere eller mindre de samme ruter til Paris. Men af praktiske og sikkerhedsmæssige årsager kører holdene hver for sig hele vejen til Paris. Holdene mødes først pPå syvende og sidste etape midt i Parismødes holdene, hvor turen sluttes af med en fest for ryttere og servicecrew fra alle landene.

Hvis du har andre spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os. Send od en mail på team-rynkeby@team-rynkeby.com, eller skriv til os på Team Rynkebys Facebook-side.

Ny finansieringsmodel for Team Rynkeby

Selvom deltagerne i Team Rynkeby er frivillige og dækker omkostningerne til deres egen deltagelse i projektet, er det forbundet med omkostninger at drive et stort, internationalt velgørenhedsprojekt som Team Rynkeby – også mere end Eckes-Granini kan forsvare at anvende alene. Derfor har Team Rynkeby Fonden indgået aftaler med alle de organisationer, som modtager penge fra Team Rynkeby, om, at Team Rynkeby kan anvende op til 12 procent af de indsamlede midler på at udvikle og drive projektet. I 2023 er den omkostningsprocent, som organisationerne betaler, dog helt nede på 4,4 procent af det indsamlede beløb. 

Team Rynkeby Fonden oplevede, at deltagerne havde svært ved at forklare, hvordan finansieringen af projektets centrale omkostninger blev fordelt mellem Eckes-Granini og organisationerne. Blandt andet fordi man i flere lande fordeler pengene mellem to eller flere organisationer, og nogle steder er fordelingen af pengene mellem organisationerne tilmed forskellig. Samtidig har Team Rynkeby heller ikke det samme udgiftsbudget år for år, hvilket ændrer behovet for medfinansiering fra organisationerne hvert år. Derfor var der behov for en mere enkel finansieringsmodel, der er til at forklare for de frivillige, og som samtidig afspejler projektets kompleksitet. Derfor besluttede Team Rynkeby Fondens bestyrelse med indgangen til den netop afsluttede sæson at ændre finansieringsmodellen, så Team Rynkeby kan anvende op til 12 procent af de indsamlede midler til at udvikle og drive Team Rynkeby-projektet til gavn for organisationerne. I 2023 er omkostningsprocenten dog helt nede på 4,4 procent.

Team Rynkeby Fonden er gået fra at være et lille lokalt motionscykelhold til at være et internationalt velgørenhedsprojekt. Det kræver en del økonomi at drive og udvikle et projekt med tusindvis af deltagere og sponsorer – også mere end Eckes-Granini kan finansiere alene. Derfor har Team Rynkeby Fondens bestyrelse indgået aftaler med de organisationer, som modtager penge, om, at organisationerne er med til at finansiere projektet. Pengene bliver fratrukket det indsamlede beløb, inden pengene bliver overrakt til organisationerne. Det sikrer maksimal åbenhed om omkostningsprocenten.